Bismarck.

Synonymer. Bismark, Bismarckapfel.

Historie. Denne forholdsvis nye Sorts Historie er ikke helt klarlagt. Alle er dog enige om, at Bismarck stammer fra den sydlige Halvkugle af Jorden. I »Deutschlands Obstsorten« anføres, at Sorten i 1870erne er bragt til Tyskland fra Ny Zeeland. Bunyard nævner i sin »Handbook of hardy fruits«, at Sorten er fremkommet i den af Tyskere beboede Koloni Bismark ved Hobart på Tasmanien. Det angives dog også, at den er tiltrukket i Carisbrooke i den australske Stat Victoria. Sorten er utvivlsomt opkaldt efter den kendte tyske Rigskansler. Den må ikke forveksles med en tysk Sort, Furst Bismarck. Her i Landet blev Bismarck udbudt af Mathiesens Planteskole i Korsør i 1892, hvorefter den hurtigt blev spredt udover Landet. Anbefalet til alm. Plantning i 1914. Kom mellem Hovedsorterne i 1925. Omkring 1920 var den efter Antal Træer Nr. 7 i Frugthaverne og Nr. 10 i Planteskolerne. I 1937 var den Nr. 36 i Planteskolerne med ialt 211 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med. Den danner stærke Træer med kraftig Stamme, der som enårige er rigt besat med næsten vinkelret udgående Skud. Kronen er bred og stiv. Sortens Skurvmodtagelighed nødvendiggør Sprøjtning i fugtige år.

Grundstamme. Denne noget svagtvoksende Sort trives bedst på en kraftig Grundstamme; de fleste Medarbejdere tilråder da også Vildstamme. På Dværgtræer er Frugten tilbøjelig til at blive for lille.

Beskrivelse af Træet. Bismarck vokser meget kraftigt til i de første år, men senere er den tilbøjelig til at standse i Væksten. Den danner en bladrig, lav, bred, rundagtig Krone med noget hængende Grene. Sommerskuddene er på ældre Træer ret korte og kraftige, de er noget knæbøjede og stærkt dunede. Barken er rødbrun og sparsomt forsynet med små Korkporer. Bladene er store, tynde og bløde, bølgede og skarpt takkede i Randen; på Oversiden er de af en lys friskgrøn Farve, medens Undersiden er beklædt med en tæt, lysegrå Filt. Bladstilken er lang og tynd. Akselbladene er små. Frugtknopperne, der sidder på meget korte Sporer, er tykke, butte og i Spidsen dækket af en hvidlig Filt. Knopskællene brunrode. Blomstringen falder temmelig tidligt på Sæsonen. Blomsterknopperne rosa; Blomsterne store, lysrosa, flade og noget uregelmæssige. Sorten har normal Kromosombesætning, sætter villig Frugt og kan befrugte mange andre Sorter.

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Bismarck findes naturligvis ikke her i Landet, hvorfor der intet sikkert kan siges om, hvorledes Træerne forholder sig som ældre. 30-årige Træer i Frugthaven ved

Bregentved målte 8 m i Diameter. Vildstammetræer kan formentlig nøjes med en Slutafstand af ca. 10 m, medens Dværgtræer næppe kan beslaglægge mere end den halve Plads. Da Sorten er hårdfør, Træerne lave og Frugten sidder godt fast, volder Læspørgsmålet ikke større Vanskelighed; de store Blade kan dog skades af Vinden. Sorten synes at trives på al Slags Jord. På let og varm Jord bliver Frugten bedst farvet, på stiv og kold Jord kan den blive større, men tillige mere grøn af Farve. Der må gødes godt for at holde Træet i Vækst og rigelig Bæring. Der anbefales rigelig Kali- og forholdsvis lidt Kvælstofgødning. For Formens Skyld er Beskæring ikke meget på-krævet, derimod kan den være gavnlig for at holde Træerne i god Vækst, navnlig overfor ældre Træer, hvor den så tillige kan træde i Stedet for Frugtudtynding. Er Sorten utilfredsstillende, kan den podes om, f. Eks. med Cox's Orange; andre Sorter ompodes sjældent med Bismarck. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, allerede enårige Træer kan i Planteskolen være rigt besatte med store, flotte Frugter på Stammen. I de første år i Frugthaven bærer Træerne også rigt. På St. Restrup gav 7 år gamle Vildstammetræer 64 kg Frugt i Gennemsnit. Senere standser Træet noget i Væksten og bliver tilbøjelig til uregelmæssig Bæring. Frugtudtynding kan blive nødvendig; bortfjernes alle de ansatte Frugter, kan Træet bringes ind i en anden »Turnus«.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Som anført er Bismarck hårdfør, men den er tillige meget modtagelig for Sygdomsangreb. Skurv er dens værste Fjende, især Frugten kan blive stærkt angrebet, plettet og revnet. Hyppige Beskyttelsessprøjtninger er derfor nødvendige. Hvid Bordeauxvædske må gives »om og om igen«. Også Meldug er slem, især på varmt og indelukket Voksested. Grå Frugtskimmel optræder ofte i Forsommertiden, og den gule Frugtskimmel angriber Frugten. Af Skadedyr er Tæger værst, ofte går det meget slemt ud over Skuddene. Angreb af Spindemider forekommer også. Endvidere er store Frugter tilbøjelige til at få Priksyge. Bismarck er ikke vanskelig at sprøjte, men Bladene kan dog tage Skade af Svovlkalk, ligesom Frugten kan få Sprøjteskade.

19-årigt Vildstammetræ, 5 m højt og 6 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middel til stor, 6 cm høj og 6,5 cm bred til 6,5 x 7,5 cm.

Formen er rundagtig, tilspidset kegleformet. Bugen på Midten, flad ved Stilkenden, tilspidset mod den ret brede Bægerende, lidt kantet. Er et velformet, regelmæssigt og temmelig ensartet Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve, der på Træet er meget dyb og glinsende, går efterhånden over i grøngult til gult og hvidgult. Solsiden er mere eller mindre stribet og spættet med en smuk rød Farve, der også helt kan skjule Grundfarven. Hudpunkterne er kun lidt synlige, på Solsiden fremtræder de som mørke Prikker i Dækfarven. Huden, der er stærk og sej g, er dækket af en violet Dug og er stærkt fedtet; efter Afpudsning bliver den skinnende rød.

Bægeret er stort og lukket. Bægerbladene er meget store, brede og lange samt uldede. Bægerhulen er dyb og grov; på små Frugter omgivet af skarpe Ribber og Biribber, af hvilke de første går ned over Frugten som stærkt afrundede Kanter, der fortaber sig nedenfor Bugen. Store Frugter er mere afrundede. Støvtrådene er midtstillede i det dybe og stærkt tilspidsede Bægerrør. Griflerne hvidfiltede over Sammenvoksningsstedet.

Stilken er som Regel kort og tyk, men kan også være ret lang og tynd. Den sidder i en temmelig dyb og foroven bred med grøn Strålerust beklædt Grube.

Kødet er hvidt med grønligt Skær, saftigt og fast; om Efteråret meget syrligt, senere af mildere, men dog kraftig Smag. Stærk Duft.

Kærnehuset er bredt løgformet. Kamrene er små og lukkede mod Aksehulen. Kærnerne lysebrune, store og brede, ofte mindre godt udviklede.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober. Brugssæsonen •er December til Marts; små, sunde Frugter kan dog holde sig længere. Er ikke vanskelig at opbevare, bør ligge køligt, luftigt og i forholdsvis tør Luft. Efterhånden taber Frugten i Syrlighed og bliver til sidst tilbøjelig til at rådne omkring Kærnehuset.

Anvendelse. Bismarck er et udpræget og udmærket Madæble, som dog kræver meget Sukker og med Fordel kan blandes med syrefattige Æbler.

Handelsværdien er ret god, selvom nogle Købere finder Frugten for sur, og det ikke er nogen egentlig Fordel med den smukke Farve, der leder Tanken hen på et Spiseæble. Er yndet af de Handlende p. G. a. Frugtens store Holdbarhed og fordi den kan sælges til forholdsvis lav Pris og udfylder en Plads sidst på Sæsonen. Er let at sortere og pakke; tåler Behandlingen særdeles godt.

Dyrkningsværdi.

Bismarck blev i sin Tid hurtigt udbredt og betegnet som en meget fremragende Sort, vel især på G. a. den store og tidlige Frugtbarhed og de store, smukke Frugter. Man opdagede dog snart, at Sorten var meget vanskelig at holde fri for Skurv, og at Frugtbarheden og Frugtstørrelsen var aftagende med Træets Alder. Den trives overalt her i Landet og er måske ikke mindst værdifuld for de mindre gode Dyrkningssteder. Sorten må dog anbefales med Forbehold. For Privathaver egner den sig godt, når der ses bort fra Modtageligheden for Skurv, hvis Bekæmpelse vil volde den private Haveejer store Vanskeligheder. Det samme gør sig gældende for Erhvervsfrugtavleren. Medarbejderne er meget uenige om Sorten. Nogle fraråder den helt, andre anbefaler den til Plantning overalt.. Tidligere har den været plantet meget i Nordjylland, men p. G. a. Skurv- og Tægeangrebene er man nu nærmest tilbøjelig til at fraråde den. Nogen endelig Dom kan næppe fældes endnu. I Erhvervsplantning bør Bismarck sikkert kun dyrkes i Tætplantning til hurtig Afdrift og med passende Beskæring og med gennemført Sprøjtning.

Bismarck. 38-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Have, 3,5 m højt og 5 m bredt.