Bramley.

Synonymer. Bramleys Seedling.

Historie. Sorten er fremkommet hos en Skomager ved Navn Bramley i Southwell i Nottinghamshire, England. Det blev sat i Handelen af Planteskolefirmaet Merryweather i Southwell i 1876 og fik i 1883 et l. Klasses Certifikat. Her til Landet er Sorten, efter hvad der foreligger oplyst, blevet indført allerede i 1883—84, ved at Plantør Rømhild. Varde, købte Træer hjem af den fra Orleans i Frankrig. Langt senere blev man på Vardeegnen opmærksom på en Del gamle, sunde og hårdføre Æbletræer af en Sort, man ikke kendte, men som senere viste sig at være B. For dette såkaldte Vardeæble blev der gjort en virksom og fuldt berettiget Propaganda, bl. a. af Fabrikant Th. Hansen og Stationsforstander Muller, Varde. Der blev skrevet Pjecer om Sorten (1918 og 23) og afholdt »Bramley-Udstillinger«. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 havde B. kun ringe Udbredelse, medens den i 1938 var Nr. 4 af Æbletræerne efter Antal Træer. Også i England og andre Lande har Sorten fundet stor Udbredelse. Blev 1925 anbefalet til Plantning i Sorø og Ribe Distrikter. I 1937 Nr. 7 i Planteskolerne med 34,210 Træer. I 1940 repræsenterede den 4,6 pCt. af Æbletræerne i Erhvervsdyrkning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med; den giver sunde og kraftige, velformede og bredkronede Træer.

Grundstamme. Vildstamme er måske bedst egnet til denne kraftige og længelevende Sort, men den trives også på Dværgrod, og denne Form vil passe bedst under mindre Forhold. På Gul Doucin vokser den godt, men er tilbøjelig til at vælte; på Gul Metzer trives den ikke godt.

Beskrivelse af Træet. Bramley danner et stort Træ med tykke Grene og en åben, bred Krone. årsskuddene er lige, meget kraftige, men ikke særlig lange og heller ikke talrige; de er meget tykke mod Spidsen og meget filtede. Barken er chokoladebrun med gråt Skær. Barkporerne er store og runde. Bladene er meget tætsiddende, tykke, bredt ægformede til ovale og med en kort, bred Spids. Oversiden meget mørkegrøn og glinsende, Undersiden gråfiltet, Bladranden er regelmæssig opadbøjet og grovt rundtakket. Bladstilken kort og meget tyk, den er skråt opadrettet, medens Bladet efter en brat Bøjning vender nedad. Bladfoden rødlig og med lange, smalle Akselblade. Frugtknopperne sidder på korte Sporer, de er store, tykke, rundagtige og stærkt hvidfiltede i Spidsen. Frugtsporerne sidder ofte på tynde Grene, som tynges ned af de tunge Frugter. Blomstringen falder sidst på Sæsonen. Blomster-


knopperne mørkrosa, Blomsterne lysere og meget store og smukke. B. er i Blomstringstiden et Prydtræ af Rang. Sorten er triploid og kan derfor ikke befrugte andre Sorter, selv befrug-tes den af en Række Sorter.

Dyrkningsforhold. På kraftig Grundstamme må der til denne Sort regnes med en Slutafstand af 12—16 m. Træerne synes at kunne blive gamle, og de vokser i en lang årrække. Et Træ i en Gård i Varde. målte i 1936 11 m i Diameter. Bramley kan plantes i alle Landets Egne. I Blomstringstiden er Træet meget ømfindtligt overfor Nattefrost; trods den sene Blomstring var B. en af de mest skadede Sorter under Nattefrosten i Foråret 1938, ligesom Træerne tog stor Skade i de strenge Frostvintre 1939—42. Læ kræver B. kun lidt af, Træer på Vildstamme kan plantes som Lætræer, men naturligvis må man være forberedt på, at de store Frugter i Træets Vindside kan blæse ned. Bramley trives på al Slags Jord, men anbefales mest for de noget lettere Jorder; må her gødes stærkt, da Sorten hører til de grådigste, medens Væksten på den svære og mere næringsrige Jord kan blive for kraftig ved for stærk Gødskning. Træet danner af sig selv en stor og åben Krone, hvorfor Beskæring ikke er meget påkrævet. Sorten egner sig godt til Indpodning i andre Sorter; den vokser kraftigt til, men bærer ikke altid tidligt. Om Frugtbarheden i det hele taget kan anføres, at den ikke er stor i de første år og med Tilbøjelighed til Uregelmæssighed; senere bliver den tilfredsstillende og mere jævn. Frugtudtynding kan undertiden være påkrævet, men da Frugterne som Regel sidder spredt og det af Hensyn til Angreb af Priksyge ikke gælder om at avle Kæmpefrugter, kan den oftest undlades. Udtyndingen kan godt opsættes, til Frugten er brugbar.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Bramley er en meget sund Sort, der kun kræver få Sprøjtninger. Kræft kan forekomme. Skurv på Frugten ligeledes; de unge, stærkt voksende Træer er udsat for Angreb af Bladlus, og Harer er også Yndere af Sorten. Spindemider kan være generende, Sorten tåler godt både Sprøjtning og Pudring.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor; 8 cm høj og 10 cm bred.

Formen er fladrund, uregelmæssig kantet og skæv. Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager temmelig ligeligt mod Stilk- og Bægerende, der begge er brede; er af Form et grovt og uskønt Æble.

Farven. Grundfarven er kraftig grøn, under Lagringen bliver den gulliggrøn. Solsiden er stribet med en matrød Farve. Dækfarven kan også findes som større eller mindre Stænk af rødt og deri enkelte mørkere Partier. Under særlige Forhold kan Frugten få en stærk rød Solside (på let Jord, hvor Træerne får rigelig Kaligødning). Huden er fedtet, stærk og elastisk. Store, gråbrunlige Hudpunkter findes sparsomt over hele Frugten.

Bramley, 5 x 5 m, indpodet på Gråsten for 8 år siden.

Bægeret er stort og sidder i en meget dyb og uregelmæssig Hule, der er omgivet af kraftige, ulige store Folder, som fortsætter ned over Frugten som brede, afrundede Kanter. Støvtrådene midtstillede.

Stilken er kort og tyk; den sidder i en ret lille Grube. Den kan også .sidde næsten uden på Frugten eller være anbragt ved en Kødsvulst, og Gruben er da helt fyldt ud.

Kødet er gulliggrønt, skørt, saftigt og syrligt med ringe Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er meget stort. Kamrene har opridsede Vægge. Kærnerne er fåtallige og ofte helt uudviklede.

Modningstid. Bramley plukkes så sent som muligt, helst over Midten af Oktober Måned. Brugssæsonen er fra December til henimod .April. Opbevaringen er ikke vanskelig; store Frugter får dog let Priksyge, og under Kølelagring kan Skold forekomme.

Anvendelse. Bramley er et udpræget Madæble af syrlig Smag. Ved Afplukningen godt til Most og Henkogning og efter Lagring særdeles alsidig anvendeligt. De næsten for store Frugter er lette at behandle og Svindet kun lille. Kræver meget Sukker.

Handelsværdien er god på Grund af Frugtens store Brugsværdi og •den lange Holdbarhed. Det store, grove Æble har dog sit Ydre noget imod sig; bør udbydes sent. Er endnu ikke tilstrækkelig indarbejdet på Markedet. Nogle Medarbejdere anbefaler Sorten til Eksport. De urelmæssige Frugter er lidt vanskeligere at sortere og pakke efter de strengeste Regler, men da Æblet kan tåle en lidt ublid Behandling, volder Spørgsmålet ingen Vanskeligheder i Praksis.

Dyrkningsværdi.

Bramley er et værdifuldt Madæble, som dog må konkurrere med adskillige andre. Til Privathaver kan den anbefales uden andet Forbehold end det, der knytter sig til Træets Krav til stor Plads og den sparsomme Frugtbæring i de første år. I Erhvervsfrugtavlen synes Sorten fortrinsvis at høre hjemme i Landets mindre gode Frugtegne mod Nord og Vest og på mere tarvelig Jordbund. Hidtil er B. mest blevet plantet i Jylland og på Sjælland, medens den kun findes meget sparsomt på Fyn og Lolland-Falster. Da de fleste Træer af Sorten er ret unge, kan Erfaringerne om dens Dyrkningsværdi endnu ikke siges at være helt udtømmende.

Af Bramley er der i England fremkommet en Mutant med stærkere farvet Frugt, der under Navnet Crimson Bramleyer kendt også her i Landet, men formentlig ingen Berettigelse har, da et udpræget Madæble helst ikke skal være glimrende farvet.

Bramley. 19-årigt Dværgtræ i Lollands Frugtplantage, 4 m højt og 5 m bredt.