Matthiesen 1913. I: 53

Broholmsæble.

Littetatur o. Syn.: Dansk Havetidende 1867, Nr. l: Broholms Rosenæble. Haven 1905, S. 231. Bredsted, Håndbog Nr. 23. Engelbrecht, Apfelsorten 1889, Nr. 230. Wøldikes Optegnelser, S. 180.

Hjem og Historie: Når dette Æble har fået Rosenæble? navnet, da er det med Urette. Såvidt vides er det afdøde Gartner Bentzien ved Haveselskabets Have, der har givet Æblet Navnet, han skriver i hvert Fald i Dansk Havetidende 1867, Side l, at Æblet har alle et Rosenæbles Kendetegn; dette er dog netop, hvad det ikke har. Bredsted kommer Sandheden nærmere, når han i sin Håndhog Side 79 skriver, at »det synes at stå imellem Rosenæble og Pigeon«, thi i Virkeligheden er det en Pigeon, og burde være kaldt Bro? holms Pigeon, såfremt et Klassenavn skulde have været tilføjet. Engelbrecht, den udmærkede tyske Pomolog, har lige? ledes Sorten i Afdelingen »gestreifte Taubenäpfel«. På Tåsinge kaldes Frugten endnu den Dag i Dag »den forbedrede Pigeon«, et Bevis for, at de tåsingske Frugtavlere har haft et skarpt Blik for, hvad de havde for sig.

Sorten er lagt af Kærne (rimeligvis af en Rød Vinter Pigeon) i Broholms Have på Fyn i Begyndelsen af det 19. Årh. af den nuværende Besidders Bedstemoder, men den blev først kendt og udbredt, efter at Frugten havde været udstillet på en af Haveselskabets Udstillinger 1866 og kort efter var bleven beskrevet i Dansk Havetidende. Nu er den udbredt over hele Landet og kendt af de fleste Frugtvenner. Modertræet faldt i en Storm for nogle År siden.

For ikke at volde større Forvirring i Navnene, har jeg afkortet Navnet til Broholmsæble i Stedet for at kalde det Br' Pigeon.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling, således som jeg ofte har haft den fra Pyramide på Vildrod, 68—70 mm bred, 62—68 mm høj. almindeligvis er Frugten dog noget mindre. — Form: noget foranderlig, rundt- eller rent ægformet, snart højere bygget, altid med Bugen under Midten, den ene Side oftest stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent, Bladene lange, fint tilspidsede, uldede, bøjer indad, slår Spidserne lidt tilbage; Hulen lille, næppe middelvid eller middeldyb, Ribber flade, en enkelt trænger sig ofte frem ned over Frugten, hvorved Tværsnittet, som ellers er omtrent rundt, får Rundingen ødelagt. — Stilk: 1½—2 Cmtr. lang, tynd, brun, dunet; Hulen mere end middeldyb, vid med lidt fin, brun Rust. — Hud: grønliggul, senere lysegul, overstænket og stribet af en smuk, livlig karmoisin- eller mørk rosenrød Farve, der ofte næsten dækker Solsiden, men på Frugtens Skyggeside lader Grundfarven ses; Punkter spredte, fine, brune med klar Hov; blålig Dug på Træet. Ingen Lugt. Tør. — Kærnehus: smalt løgformet, ofte næsten tenformet. Aksen vid, Rum svagt afrundede, oftere udrandet tilspidsede opad, tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner små, skarpt tilspidsede, violetbrune; ofte er Kærnehuset uregelmæssigt og firrummet, hvilket også er et ægte Pigeonkendemærke. — Bægerrør: en tragtagtig Kegle med midte eller lidt over midtstillede Tråde og kortkløvet, glat Griffel. — Kød: hvidt, saftigt, fast, senere mere skørt, af forfriskende kraftig Vinsmag med udpræget Pigeonaroma. — Modningstid: Bredsted skriver: »Plukkes i Midten eller Slutningen af September og er tjenlig til at nydes i Oktober og November og beholder undertiden sin Velsmag til December.« Det passer ikke hos mig. Har jeg plukket før midt i Oktober, rynker Frugten, og den har aldrig været spiselig før sidst i November eller først i December. Jeg vil hellere sætte Modningstiden til December— Februar. Endnu mens dette skrives sidst i Marts 1912, har jeg dejlige Broholmsæbler, som er ved fuld Saft og Velsmag. — Værd: Fin Bordfrugt.

Sammenligner man dette Æble med det nærbeslægtede Herschendsgaveæble, da er foreliggende smukkere og Smagen kraftigere; det jyske er mildere og måske nok så fint af Smag. Begge Sorter er berettigede, Broholmsæblet for Øerne, Herschendsgave for Jylland.

BredM3.jpg
Fig. 24. Broholmsæble.

Træet danner uden videre Hjælp en smuk Pyramide, hvilken Form mit 25årige Træ i Skolehaven beholdt. Det bliver kun middelstort. — Årsskud: lange, ikke tykke, omtrent lige, med Sølvhud forneden og talrige gulhvide Barkporer. — Bladknopper: flade, brede, temmelig spidse, uldede. — Blade: middelstore, ovale med tilføjet fin Spids, savtakkede, Bladstilk kort, rød, uldet. Bladene er navnlig først på Sommeren meget let kendelige på deres gulgrønne Farve og på, at Løvet i Spidsen af de unge Skud er stærkt rødligt. — Frugtknopper: lange, kegleformede med rødlige, ikke sluttende Knopskæl.

Frugtbarheden indtræder tidligt og er årlig god.

Dyrkningsmåde: Passer godt for Halv- og Lavstamme, med Vildrod. På Dværgrod tager det godt fat. Jeg dyrkede det i mange år også i Bænkform og fik da glimrende smukke og forholdsvis meget store Frugter. I Bænkform arter Træet sig godt. — Bredsted skriver, at Træet er hårdført, det har det ikke altid vist sig hos mig, i Vintre med strængere Frost er Spidserne på Årsskuddene ofte frosne.