Coulon.

Synonymer. Coulons Reinet, Reinette Coulon.

Historie. Sorten er tiltrukket af Planteskoleejer L. Coulon i Liége i Belgien og er første Gang beskrevet i det belgiske Værk »Annales de pomologie beige et étrangére« VI, Bruxelles 1858. Er medtaget af Oberdieck i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« IV 1865 (som Culons Reinette), af W. Lauche i »Deutsche Pomologie«, af Th. Engel-brecht i »Deutschlands Apfelsorten« 1889 og i »Deutschlands Obst-sorten« samt i A. J. Downing: »The fruits and fruit trees of America« 1886. Bar første Gang Frugt i 1856. Det er først i nyere Tid, Sorten har vakt Opmærksomhed her i Landet, men da den er gammelkendt i Tyskland, er der Sandsynlighed for, at den gentagne Gange er blevet plantet i danske Frugthaver. Fra Mathiesens Planteskole i Korsør blev den udbudt under »nye og hidtil lidet kendte Æblesorter« i 1904. I Orebygårds Frugthave plantede Gartner Hansen-Haghfelt omkring 1887 et Træ af Sorten sammen med andre sjældnere Sorter, rimeligvis indkøbt fra Tyskland. Det på Lolland-Falster i 1912 nedsatte Frugtudvalg undersøgte dette Træ og fattede Interesse for Sorten, som derfor blev medtaget i de 7 i 1917—18 i Maribo Amt anlagte Iagttagelsesplantninger. I Seksåret 1931—36, 14.—19. år efter Plantningen, gav Træerne af C. i Gennemsnit 85 kg Frugt, medens Træerne af Belle de Boskoop i de samme Plantninger kun gav 47 kg. Interessen for Sorten har været stigende i de senere år, som det også fremgår af Sass-Nielsen: »Erhvervsmæssig Dyrkning af Æbler« 1939 og 1946. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1934—37 noteredes om 314 Træer, deraf 231 i Jylland; de fleste af Træerne var unge. Ved Planteskoletællingen i 1937—39 var den Nr. 19 efter Antal Træer under Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen er Tiltrækningen let. Sorten giver kraftige, velforgrenede og regelmæssige Træer.

Grundstamme. Kan trives på alle Grundstammetyper, muligvis også godt på Type IX: Gul Metzer.

Beskrivelse af Træet. Coulon danner et stort Træ med sluttet Vækst og en smuk, regelmæssig, bred, fladrund, efterhånden hængende Krone. Ligner heri og i meget andet Belle de Boskoop. års-skuddene er lange og kraftige. Barken violet rødligbrun og sølvglinsende af Hårbeklædningen. De talrige, runde Barkporer er ikke meget iøjnefaldende. Bladene er store og faste, på Oversiden mørkegrønne og noget glinsende, på Undersiden grågrønne. På Frugtsporerne er de elliptiske, på Langskuddene ovale og med kort, bred Spids. De er rendeformede, lidt bølgede i Randen og savtakkede med spidse Takker


af forskellig Størrelse. Bladstilken er lang og tyk samt rødlig ved Basis. Akselbladene er store. Frugtknopperne er store, spidst ægformede og med brune Knopskæl, der kan være dækket af en tæt grå Filt. Blomstringen finder Sted over Midten af Sæsonen. Blomsterknopperne er smukt rosenrøde, de store Blomster er lysrosa og har brede Kronblade. Kromosomtallet er 51, hvorfor Sorten ikke kan anvendes som Befrugtningssort og må plantes sammen med gode Bestøvningssorter.

Dyrkningsforhold. Træerne af Sorten kan sikkert blive gamle og længe holde sig livskraftige. Planteafstanden må være således, at der til Slut kan blive 12—16 m mellem Træer på Vildstamme. Coulon regnes for at være mere hårdfør end Belle de Boskoop og skulde derfor kunne dyrkes i alle Landets Egne. Det forannævnte gamle Træ i Haven ved Oreby var endnu i 1939 i fuld Kraft, men det bukkede under for Kulden i Vintrene 1939—42. De unge og yngre Træer i Lollands Frugtplantage klarede sig derimod uden større Vanskelighed. På Lollands svære Jord udvikler Sorten sig godt, men den synes ikke at være fordringsfuld m. H. t. Jordbunden. Træets Form er sådan, at det står godt for Vinden, men da Frugten skal sidde længe og helst farves godt, er Læ og Varme noget. Sorten sætter Pris på. Bærende Træer af Coulon kan udnytte megen Gødning. Udover Formning af de unge Træer er Beskæring ikke meget påkrævet. Ønskes hurtigt frugtbærende Træer af Sorten, kan denne med Fordel indpodes i andre Sorter; den forholder sig i dette som Belle de Boskoop. Frugtbarheden er for lidt ældre Træer stor og regelmæssig. I denne Henseende overgår den langt Belle de Boskoop. Frugtudtynding kan være nødvendig, men Træerne har dog Evne til at udvikle selv mange Frugter til en pæn og ret ensartet Størrelse.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og trivelig. Kræft kan forekomme og Skurv ligeledes. Tægeangreb er også noteret. Er let at holde sund, ,da den tåler Sprøjtning godt, langt bedre end B. d. B. Får ikke let Sprøjteskade på Bladene, men temmelig let på Frugterne, hvis der anvendes Bordeauxvædske først på Sommeren. Tåler ikke godt Sprøjteolie om Sommeren, bedre Svovlmidler og Pudder. Store • Frugter kan få Priksyge.  

Ældre Træ ompodet med Coulon.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 6,5—7,5 cm høj og 8—9 cm bred.

Formen. Afstumpet Kegleform. Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager jævnt mod begge Ender, men dog mest mod Bægerenden. Som Regel er Frugten lidt skæv, og store Frugter er ofte lidt kantede. Er et pænt og ensartet Æble, der ligner Belle de Boskoop en Del, men er lavere og forholdsvis bredere end denne.

Farven. Den matgrønne Grundfarve bliver efterhånden gullig-grå, den er ofte enten helt eller delvis forsynet med et gråt Rustovertræk, der kan være helt sammenhængende eller mere spredt forekommende. Nogle Frugter er uden Dækfarve, men de fleste har på Træerne en stærkt iøjnefaldende, let brunrød Farve med lidt violet Skær, hvorved den bl. a. adskiller sig fra B. d. B. På den modne Frugt kan Dækfarven være smuk rødorange. Huden er tyk, ru og tør. Hudpunkterne, der er store, lysegrå med grønt, ses mest på Skyggesiden.

Bægeret er middelstort, lukket eller halvåbent. Dets forneden brede Blade er jævnt afsmalnende opefter. Bægerhulen er dyb og bred, noget grovt formet, i Omkreds noget uregelmæssig, men ikke meget foldet. Støvtrådene sidder midt i det korte, kegleformede Bægerrør. Griflerne er tynde, glatte og kun sammenvoksede på et kort Stykke.

Stilken er middellang, meget tyk og kraftigt udviklet, men den kan også være kort og kødet; ikke sjældent er den trykket skæv af en kraftigt udviklet Kødbulk. Stilkgruben er dyb og meget bred; den kan være beklædt med en grov Rust.

Kødet er gulligt med grønt Skær, fast, tæt og noget grovt og sejgt. Om Efteråret er det meget surt, senere bliver det af mildere, men stadig syrlig Smag med kun ringe Aroma.

Kærnehuset er løgformet, men dets Konturer ses kun lidt. Kamrene er snævre. Kærnerne er lysebrune, meget lange og jævnt tilspidsede; oftest er de dog dårligt udviklede.

Modningstid. Frugten bør plukkes senest muligt og ikke før 15.Oktober. Salgssæsonen er Tiden December—Marts, eventuelt April. Kan temmelig let opbevares i en godt ventileret, ikke for tør Frugtkælder. Den er ikke så tilbøjelig til at rynke som B. d. B. Er anvendelig til Kølelagring, men kan være tilbøjelig til at få Skold.

Anvendelse. Er et fast Husholdnings- og Handelsæble og anvendeligt som Spisefrugt hen på Sæsonen. Har en god Form som Madæble, hvorfor Svindprocenten er lille. Ved den foretagne Undersøgelse for Brugsværdi i Køkkenet har Æblet fået denne Karakteristik: Som træmodent jævnt godt til alle Formål, bedst til Kompot. Som lagret er det alsidig anvendeligt, men stadig kun jævnt godt. Ikke så god som B. d. B.

Handelsværdien er »stor og stigende, eftersom Køberne lærer Sorten at kende«. Er efterspurgt på Grund af dens Form, Kvalitet og store Holdbarhed. Bliver i Marts—April godt betalt. Let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Coulon ligner Belle de Boskoop, men er lettere at dyrke, bærer mere og er mindre tilbøjelig til hvert andet års Bæring, men Frugten er ikke så værdifuld. Kan Coulon sælges til samme Pris som B. d. B., er Coulon den mest rentable; det har den til Dels hidtil kunnet; men denne fine Placering vil den måske ikke kunne bevare. Coulon passer sikkert bedst i Landets gode Frugtegne; de fleste og bedste Erfaringer med den stammer fra Lolland-Falster. I Jylland skal den formentlig plantes med nogen Forsigtighed i Erhvervsøjemed, da den kræver en lang og varm Sommer for at få god Kvalitet og for at få den rette Farve.

Coulon. 25-årigt Vildstammetræ i Frugthaven ved Bregentved, 7x7 m.

f