Cox's Orange.

Synonymer. Cox's Orange Pippin, Cox's Orangen Reinette, Cox.

Historie. Er en Søstersort til Cox's Pomona og som denne fremkommet i 1825 efter Udsæd af Ribston-Kærner hos Cox i Colnbrook Lawn i England. Bragt i Handelen omkring 1850. Fandtes i H. C. Bredsteds Planteskole i Odense i 1867. Synes ikke at have været udstillet i København i 1875. I 1888 anbefalet til Plantning i Landets bedre Frugtegne. Senere ofte anbefalet, beskrevet og almindelig udbredt. I 1920 var den efter Antal Træer Nr. l i Planteskolerne og Nr. 2 i Frugthaverne. I 1937 var den også Nr. l og med 187,000 Træer under Tiltrækning pr. år, deraf var mere end Halvdelen på Dværg. C. O. er nu den førende Sort i Æbleplantagerne i Danmark; ved Erhvervsfrugtavlstællingen i 1940 udgjorde den med 633,000 Træer 22,4 pCt. af Æbletræerne, medens Nr. 2, Gråsten, kun repræsenterede 8,4 pCt.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med. Udvikler lange, tynde årsskud, der er tilbøjelige til at danne Sideskud, hvorved det bliver muligt efter Knibning af Hovedskuddet at få et »toårs« Træ på eet år. Kræver frugtbar Jord og gode Forhold.

Grundstamme. Sorten kan trives på alle Grundstammer, men egner sig dog bedst til en kraftigt voksende. Under almindelige Forhold bør Vildstammetyper foretrækkes; for Træer til Tætplantning vil Gul Doucin være velegnet, og til Formtræer kan anvendes Gul Metzer.

Beskrivelse af Træet. Karakteristisk Træ med mange, tynde Grene og noget overhængende Sommerskud, der i Spidsen er farvet lysegrå af en tæt Filt. Barken brun, iøjnefaldende prikket af de mange, gullige Barkporer. Bladene noget spredtsiddende, middelstore, undtagelsesvis store og ikke sjældent små, forholdsvis lange og smalle samt jævnt tilspidsede. På Dværgskuddene undertiden elliptiske. Oversiden glat, glinsende dybgrøn, Undersiden først hvidfiltet, senere grågrøn. Bladranden med talrige, ikke dybe Indskæringer. Bladstilken lang og tynd, ofte rødlig. Akselbladene ret store. Frugtknopperne, der undertiden dannes på Langskud, er middelstore, dunede. Blomstrer sidst på Sæsonen. Blomsterne middelstore, hvide; Knopperne smukt rosenrøde. Har 34 Kromosomer. Har godt Blomsterstøv, er en god Fadersort. Får Træet Lov til at passe sig selv, danner det en bred, tæt Krone med overhængende Grene, medens beskårne Træer ofte er stive og af et helt andet Udseende.

Dyrkningsforhold. Træet bliver kun middelstort; store og gamle Træer ses sjældent, men derimod hyppigt unge, kraftigtvoksende Eksemplarer. Sorten er stærkt varmekrævende og bør dyrkes på de lunest mulige Steder; tog stor Skade i Frostvintrene. Den løstbyggede Krone

trykkes ikke meget af Vinden, og Frugterne sidder ret godt fast, hvorimod Bladene er ømtålige overfor stærk Vind. Læ er derfor at anbefale. Bør dyrkes på varm Jord, der gerne må være let. På. stiv, kold Jord kniber det med Skudmodningen, og Frugten når ikke her sin fulde Udvikling, smukke Farve og gode Kvalitet. På en let og tør Jord er Træet tilbøjeligt til at standse i Væksten, og Frugterne bliver for små. Cox's Orange kræver rigelig Næring, men er vanskelig at gøde. Staldgødning vil formentlig til denne Sort være særlig velegnet. Rigelig Kaligødning anbefales. Sorten tåler udmærket Beskæring, og selvom den kan udvikle sig smukt uden Beskæring, foretrækker de fleste Dyrkere dog at beskære den ret stærkt i en lang årrække. Herved holdes den tilbage i Væksten, og Arbejdet bliver overkommeligt. Gamle Træer må eventuelt skæres stærkt tilbage for at danne kraftig Nyvækst, og for unge Træer, der er ved at gå i Stå af en eller anden Grund, er en sådan Tilbageskæring en Nødvendighed. Træet tåler enhver af de gængse Måder at beskæres på. En Hovedsag er det at få det til at danne kraftige Skud med en stor, sund Bladmasse. Syge Træer kan ompodes, men det er mere nærliggende at forsøge på ved Beskæring og god Pleje at få dem sunde igen. Cox's Orange er i de senere år i vid Udstrækning blevet brugt til Ompodning. Hertil egner den sig godt, selvom det kan knibe at holde de kraftige Grene fri for Kræft. Sorten er meget rigtbærende, helt unge Træer kan være fulde af Frugter, der sidder som hele Pølser omkring Grenenes nedre Del. Sunde Træer er regelmæssigt bærende og ofte så rigt, at Frugtudtynding er påkrævet. Denne praktiseres således, at der tages Hensyn til at få Frugt af en god Mellemstørrelse.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Cox's Orange er en meget kælen Sort, der her i Landet er nær ved sin Nordgrænse. I varme Somre trives den godt, og kommer der en Række gode år i Træk, kan den opnå en glimrende Udvikling; modsat går det i dårlige år. I en ugunstig Periode sygner Træerne, idet de angribes af Kræft, bliver toptørre o. s. v. Træets Blade påvirkes meget stærkt af Vejrliget og vel også af Ernæringen og er tillige modtagelige for Angreb af Skurv og andre Svampe; Resultatet bliver ofte, at de falder af midt på Sommeren, så vi får de for denne Sort så karakteristiske bare Skudpartier. Den vigtigste Opgave for Dyrkeren er at holde Træets Blade sunde, en Opgave, der ikke altid er helt let, da Sorten ikke godt tåler Kemikalier. Efter Sprøjtning kastes Bladene let. Tåler Vintersprøjtning og må om Sommeren helst pudres. Frugterne, der kan blive slemt skurvede, får let Sprøjteskade og er tilbøjelige til at revne.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på ældre og svagtvoksende Træer lille; unge, kraftige, stærkt udtyndede Træer kan bære meget store Frugter. 6 cm høj og 6,5 cm bred.

Formen. Rundagtig, noget flad, jævn og regelmæssig. Bugen sidder på eller under Midten. Frugterne er ensartede og af en tiltalende og god Form.

5-årigt Træ, 2 m højt og 2 m bredt.

Farven. Den grønne Farve holder sig længe; ufuldstændigt udviklede Frugter forbliver ofte grønlige. Hermed følger dårlig Kvalitet og ringe Aroma. Hos normalt udviklede Frugter bliver Grundfarven efterhånden varmt gul. Solsiden og undertiden hele Frugten er dækket af en karakteristisk rød Farve, der på Træet er brunlig, senere mere livlig rød og til sidst orangefarvet. Dækfarven findes ofte som Striber og Pletter. Huden tyk, mat, noget ru. Hudpunkterne lidet fremtrædende. Frugten er tilbøjelig til at blive rustovertrukket, idet den let udvikler Korkceller; især efter Sprøjtning med Bordeauxvædske. Lignende Dannelser, der ofte sidder i en Kreds omkring Bægeret, kan dog godt udvikles på usprøjtede Frugter og benævnes undertiden Vejrskade.

Bægeret er lille og halvåbent. Bægerhulen lille og flad, omgivet af svage Ribber, der undertiden går op over Randen og gør Frugtens Bægerparti lidt kantet. Støvtrådene er højtstillede. Griflerne sammenvoksede til over Midten og filtede. Stilken er som Regel kort og tyk, undertiden er den meget kort og forsynet med en Kødsvulst. Stilkgruben regelmæssig, lille og rustklædt.

Kødet meget fast efter Afplukningen, senere mere skørt; af Farve gulligt med grønne årer. Det er meget saftigt, sødligt og udpræget aromatisk. Lugten svag.

Kærnehuset løgformet. Kamrene små. Kærnerne store og brede,. mørkebrune, ofte mindre godt udviklede.

Modningstid. Plukkes sent, helst ikke førend i Begyndelsen af Oktober. Bliver brugbar i November og har Sæson til April, men taber efterhånden i Kvalitet. Er let at opbevare, men må ikke ligge i tør Luft, da den så skrumper, især efter tidlig Plukning. Holder sig godt i alm. Lagerrum; god til Kølelagring, store Frugter kan dog få Kuldeskade.

Anvendelse. Spisefrugt af 1ste Rang. Af mange anset for at være vort fineste Æble, medens andre finder det lovlig fast og for sødt og krydret. Fortrinlig Køkkenfrugt, egnet til Mostfremstilling o. s. v.

Handelsværdien er meget stor. Sorten er kendt og almindelig efterspurgt. Som Følge heraf og p. G. a. den lange Sæson kan der sælges meget store Partier af den. De middelstore, stærkt farvede Frugter er de værdifuldeste. Meget store Frugter kan få Priksyge. Kan iøvrigt sælges i alle Størrelser og Kvaliteter — og til forskellig Pris. Meget let at sortere og pakke; tåler godt den nødvendige Behandling og Transport. Frugten kunde ønskes noget stærkere og livligere farvet, hvorfor man interesserer sig for Rød C. O. og Crimson Cox.

Dyrkningsværdi.

Cox's Orange er i de senere år blevet en Hovedsort; den tiltrækkes i meget stort Antal, plantes overalt, og andre Sorter ompodes med den. Dette skyldes dens mange gode Egenskaber, der ret har vist sig i de gunstige Somre, vi har haft i en årrække. I Perioder med koldt og fugtigt Vejr kan det komme til at knibe med både Træets og Frugtens gode Udvikling og Sundhedstilstand. Kan anbefales til Plantning i Privathaver og til Erhverv, men det må erindres, at den stiller meget store Krav til Dyrkningsstedet og Dyrkeren. Kan udmærket espalieres; er let at forme og vedligeholde ved Beskæring. Velegnet til Tætplantning, podet på mellemkraftig Grundstamme, og kan ved god Pasning, evt. også kunstig Vanding, hurtigt give et stort Udbytte. Cox s Orange har hidtil indtaget en beskeden Plads i den internationale Frugthandel — kun få Lande har kunnet levere Eksportfrugt. Lykkes det her i Landet at nå til en virkelig stor og jævn Produktion af l. Klasses Frugter, vil der sikkert let kunne komme en varig Eksport i Stand.

Cox's Orange. 18-årigt, beskåret Træ i Lollands Frugtplantage, 3,5 m højt og 4 m bredt.