Husmoder.

Synonymer. Bellefleur de France, Mere de ménage, Hausmutterchen.

Historie. Denne gamle Sort formodes at være af tysk Oprindelse, men nærmere Angivelse herom foreligger ikke. I England er den beskrevet i 1820 og i Tyskland i 1837. Her i Landet nævner Bentzien den i en Sortsliste fra 1856; han bruger Navnet Mere de ménage, men da han ingen Beskrivelse giver, kan der være Tale om, at der menes Gloria mundi, hvilken Sort ofte er blevet forvekslet og sammenblandet med Husmoderæblet. I Bredsteds »Håndbog i dansk Pomologi« fra 1893 beskrives Sorten som M.d.m. med Husmoderen i Parentes. I 1870erne og 80erne føres den i danske Planteskoler; men derefter bliver der Forvirring i Nomenklaturen, idet Navnet Bellefleur de France dukker op som Betegnelse for Sorten. Det nye Navn er vistnok først brugt af Rasmussen Søkilde i 1885; han har truffet det i Sønderjylland og Holsten. Efterhånden bliver B. d. F. det dominerende Navn; men da det ikke hører til foreliggende Sort, er det kasseret her til Fordel for det gamle franske Navn, som imidlertid er oversat til Dansk, tilsvarende som det er sket i Tyskland og Sverige. Indtil man er fortrolig med det nye Navn, vil Formerne Husmoderen og Husmoderæble formentlig blive anvendt. — Sorten er nu alm. kendt og udbredt her i Landet og findes som ret gamle og store Træer. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1918—20 kom den mellem Hovedsorterne; den repræsenterede 0,5 pCt. af de undersøgte Træer. I Planteskolerne var den i 1920 Nr. 16 og i 1937 Nr. 28 efter Antal Træer under Tiltrækning, sidstnævnte år med ialt 396 Træer. Tallene viser, at Sorten ikke plantes meget mere.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med. Træerne bliver store og kraftige med en bred og fyldig Krone.

Grundstamme. Trives på alle Grundstammer; under mindre Forhold bør benyttes en svagerevoksende. Trives godt på Gul Doucin, men da Kronen bliver stor og tung, kan der være Fare for, at Træet vælter på denne Stamme. Det samme gør sig, og i endnu højere Grad, gældende, hvis den sættes på Type IX.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner et stort, bredt Træ med stiv, udstående og opadrettet Krone. årsskuddene er ikke særlig talrige, men til Gengæld meget kraftige; mod Spidsen er de stærkt filtede. Barken er matbrun på Solsiden og grønlig på Skyggesiden. Der er mange små Barkporer. Bladene er store, ovale eller ægrunde, hjertef ormede ved Grunden og med opadbøjet Rand. De er tykke, faste og skinnende grønne på Oversiden. Randen er grovt takket. På Dværggrene kan Bladene være lange og smalle. Bladstilken er kort og kraftig, stærk uldet, først grøn, senere rødlig. Akselbladene store. Frugtknopperne, der sidder på korte Sporer, er store, runde, noget tilspidsede og uldede. Blomstrer midt i Sæsonen med store, næsten hvide Blomster. Den har 51 Kromosomer og dårligt Blomsterstøv. Kan befrugtes af en lang Række Sorter, hvorfor der ved Sammenplantning med samtidigt blomstrende Sorter kun er ringe Fare for mangelfuld Befrugtning.

Frugter af Husmoder.

Dyrkningsforhold. Kræver stor Afstand; 50-årige Træer har en Kronediameter af ca. 10 m; 12 m vil nok være nødvendig Slutafstand for Vildstammetræer. Til denne grove Sort er det ikke nødvendigt at afse de allerbedste Voksepladser. Frugten sidder ret godt fast, og Træet kan i de gode Frugtegne klare sig, uden meget Læ. Kan trives i al Slags Jord; dårligst på kold Bund, da den her kan blive toptør. De unge Træer trænger sjældnere til Gødning; denne gives først efter Frugtbarhedens Indtræden og med Måde, så Frugterne ikke bliver for store, hvormed følger Tilbøjelighed til Priksyge. Rigelig Kaligødning anbefales. Beskæring unødvendig, ja nærmest skadelig udover Formningen i de unge år. Træet danner af sig selv en stiv og passende åben Krone. Ompodning af Sorten nu ret alm., kan gøres med godt Resultat, ligesom den kan bruges til Indpodning og da helst på en svagere Sort. Husmoder er frugtbar og giver et godt Gennemsnitsudbytte. I de første år bærer den ikke meget, senere rigt, men ofte kun hvert andet år. Frugtudtynding nødvendig, hvis regelmæssig Bæring ønskes, men da Frugterne let bliver for store, må den. praktiseres med Varsomhed.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund Sort, men er dog modtagelig for Skurv, især på Bladene og de unge Skud, ligesom Kræft og Toptørhed kan optræde generende. Er ikke særlig hårdfør; efter en dårlig Sommer kan Træerne i en kold Vinter fryse stærkt ned. Ved Vintersprøjtning i stærkt Solskin kan Barken lide Skade. Frugten får ofte Priksyge.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 8 cm bred og 7 cm høj. Formen. Fladrund, kantet. Bugen sidder under Midten; mod Bægerenden afrundet kegleformet. De to Halvdele uens udviklet.

4-årigt Træ, 1,5 m højt og 2 m bredt.

Farven. Grundfarven er gulgrøn, på Træet med blålig Dug. På Lageret kan Grundfarven gå over i gult. På Solsiden og undertiden over største Delen af Frugten er Farven først brun, senere teglrød. Dækfarven findes ofte som Striber og Flammer. Mindre veludviklede Frugter og Skyggefrugter er tilbøjelige til at få en grønligbrun Farve. Huden ret tyk, noget fedtet, lidt glinsende, Hudpunkterne er små og ofte omgivet af en lys Ring.

Bægeret er middelstort, lukket; sidder i en noget dyb Nedsænkning med ulige store, flade Ribber, der kan forfølges ned over Frugten. Støvtrådene midtstillede. Griflerne kun lidt hårede.

Stilken middellang, kraftig, ikke sjældent kødet, fortykket ved Basis, dunet. Stilkgruben er dyb og ofte rustklædt samt med hvidlig Underfarve.

Kødet hvidt eller hvidgrønt med grønne årer, bliver under Lagringen marvagtigt og skørt; sødligt og med svag Aroma.

Kærnehuset fladrundt eller løgformet. Kamrene middelstore, ofte med opridsede Vægge. Kærnerne store, brune, ofte dårligt udviklede.

Modningstid. Plukkes i Begyndelsen af Oktober. Nogle Dyrkere foretrækker tidligere Afplukning, da de har erfaret, at Frugterne så er mere holdbare. Brugbar fra November til Marts. Ofte bruges den før Jul og undertiden i umoden Tilstand, da Opbevaringen kan være noget vanskelig. Store Frugter og Frugter fra unge Træer er tilbøjelige til at rådne indvendig fra. Er desuden meget slem til at få Priksyge samt udsat for Skold og anden Køleskade. Små og faste Frugter kan uden Vanskelighed opbevares i alm. Lagerrum.

Anvendelse. Er et godt Husholdningsæble og kan bruges som Spiseæble. Let at behandle i Køkkenet; kan eventuelt blandes med stærkere smagende Æbler.

Handelsværdien er ret begrænset, især på Grund af Frugtens Upålidelighed under Lagringen, men også fordi hverken Udseendet eller Kvaliteten er helt tilfredsstillende. Er ikke særlig vanskelig at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Husmoder er ikke så populær, som det har været. Sorten egner sig ikke særlig godt til Højkultur med Produktion af store Frugter og heller ikke godt til Opbevaring over længere Tid. Som Spisefrugt kan den slet ikke konkurrere med de gode Sorter, og som Madæble kan den let erstattes af andre. Til udstrakt Erhvervsdyrkning kan den ikke anbefales. Frugten vil kun bringe små Priser hjem, da den må afhændes i Højsæsonen og ikke er særlig velanskrevet hos de Handlende. Kulturen vil næppe volde store Vanskeligheder, selvom der må regnes med nogen uregelmæssig Frugtbarhed. Til Privathaver kan den anbefales, særlig hvor finere Sorter ikke kan trives eller få den fornødne Pasning. Yngre Træer af Husmoder kan være meget smukke, når de er godt behængt med brunrode, veludviklede Frugter; Træet er tillige smukt i Blomstringstiden. På Vildstamme kræver Træet stor Plads, hvorfor det under mindre Forhold bør dyrkes på svagtvoksende Grundstamme.

Husmoder. 18-årigt Vildstammetræ i Lollands Frugtplantage, 5 m højt og 10 m bredt.