Kalviller (Kantæbler)

Bornholms Kalvil.

Bornholmsk Sort. Frøæble, som skal stamme fra en Mand ved Navn Skov i Skoven, Bodilsker Sogn. Da Sorten kom til mig uden Navn og er en ægte Kalvil, har jeg kaldt den som ovenfor, og det har Lærer Harild bifaldet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: stort, ca. 87 mm bredt og omtrent lige så højt, bredt afstumpet kegleformet, Bug nær ved Stilkenden, begge Halvdele på det nærmeste ens udviklede. — Bæger: lukket, Bladene grønne, dunede, brede, bøjer indad, slår Spidserne lidt udad, er vidt adskilte ved Grunden, formår slet ikke at dække Bægerrøret; Hulen godt middeldyb, middelvid, Ribber store med skarp Kant, Tværsnit stærkt kantet, inden Bugen nås, her taber Ribberne sig. -- Stilk: kort, tyk, nærmest en Knort; Hulen flad til middeldyb, middelvid med lidt brun Strålerust. -- Hud: lidt smudsig gulgrøn, over det hele stænket og stribet af et mat mørkerødt, som enkeltvis kan dække på Solsiden; Punkter talrige, fine med bred Hov. Svag Lugt og fedtet.- - Kærnehus: dybtsiddende, smalt løgformet, Aksen godt middelvid, Rum små, afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, åbner sig spatelformigt, Kærner små, rundt ægformede. — Bægerrør: en ualmindelig stor og dyb Kegle, Tråde midtstillede, Griffel tyk, dybtkløvet, tæt filtet på den sammenvoksede Del. — Kød: saftigt, af kraftig sød, bæragtig krydret Kalvilsmag. — Modningstid; Oktober-November. — Værd: meget god Bordfrugt, god Handelsfrugt.

Fig. 421. Bornholms Kalvil.

Matthiesen 1913. I: 184

Brahesborgs Kalvil.

Hjem: Hr. Gartner H. Buchholtz, Brahesborg ved Assens meddeler i Skrivelse af 13/12 06, at Sorten tilfældig er kommen frem af Kærne i Brahesborg Have. Træet voksede i en Ribsbusk og bar første Gang i 5—6 Års Alderen og var den Gang (1906) 10—12 År gammelt; sidstnævnte År bar det 10 Skpr. Frugt og synes således at være meget rigtbærende.

Fig. 101. Brahesborgs Kalvil.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i almindelig god Udvikling 80 mm bred, 72—73 mm høj. — Form: rund Kalvilform, Bug langt hen mod Stilkenden, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: omtrent lukket, Bladene brede, butte, uldede, indadbøjede, støder sammen ved Grunden; Hulen næppe middeldyb, snæver, Ribber ulige store, indenfor Randen lidt perleformede, stærkt fremtrædende ned over Frugten lige ind i Stilkhulen, Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: middellang, træet, kraftig, brun, uldet, undertiden en Knort, trykket af en Svulst; Hulen middeldyb, middelvid med lidt mørkebrun Strålerust. — Hud: citrongul, lidt rødt skal kunne findes; Punkter spredte, mørkebrune med mat Hov; en skarp Søm fra Bæger til Stilkhulen findes på omtrent alle Frugter. Nogen Lugt. Fedtet. — Kærnehus: højt rundt løgformet med Biårer, Aksen vid, Rum tilspidsede mod begge Ender, vidt åbne. Vægge årede. Kærner små, rundt ægformede, kaffebrune, én i hvert Rum. — Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede. Griffel dybtkløvet, svagt håret i og under Delingsstedet. — Kød: hvidt, lidt tæt, saftigt, af kraftig, fin og god, bæragtig krydret Vinsmag. — Modningstid: December—Marts. — Værd: er en fin og god Bordfrugt, som vil være let sælgelig.

Diernisse Kalvil.

Hjem: Frugten var udstillet i Fåborg 1913, hvor den tiltrak sig Opmærksomhed både ved sin Størrelse og sin Godhed. Det formentlige Modertræ står i en gammel Have tæt ved Holsténshus i Sydfyn, det ejes af en Husmand Øxenhave. Jeg har set det gamle Træ, Podested var ikke til at opdage, og Sorten er ellers ukendt på Egnen, går da også på Stedet for at være et uforædlet Træ.

Fig. 339. Diernisse Kalvil

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: stor til meget stor, mellemstore Frugter fra det gamle Træ var 81 mm brede, 69 mm høje, de kan dog blive en Del større og vil sikkert blive det på yngere Træer. — Form: fladrund, stærkt afstumpet ved begge Ender, Bug på eller ofte lidt over Midten, den ene Side altid stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Blade grønne, brede, glatte, adskilte ved Grunden, bøjer indad; Hulen middeldyb, middelvid til vid, undertiden også snæver, Ribber meget store, skarpe, ulige store, løber helt ned over Frugten og kanter denne meget stærkt. — Stilk: lang, næsten tyk, grøn med lidt brunt, glat, krum, Hulen middeldyb, vid, glat eller kun med Spor af Rust, en lang: Ruststråle løber dog ofte ensomt langt op over Frugten. — Hud: lyst strågul med svag grøn Tone, solbeskinnede Frugter er overplettede med et smukt tyndt skarlagenrødt på Solsiden, som ellers er varmere gul; Punkter spredte, store med bred Hov, enkelte vorteagtige Rustpletter træffes. Kraftig fin Lugt. Stærkt fedtet.— Kærnehus: højtsiddende, fladrundt i Omkreds, stort, Aksen vidtåben. Rum tilspidsede opad, bredere og but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, oftest filtede, Kærner middelstore, lysebrune, oftest golde; Rummene åbner sig spatelformigt. — Bægerrør: en bred, kort, afrundet Kegle, Tråde dybtstillede, Griffel dybtkløvet, glat under, håret over Delingsstedet. — Kød: hvidt med grønligt Skær, meget saftfuldt, stærkt marvet, af sød Kalvilsmag. — Modningstid: September. — Værd: smuk og meget god Bord- og Handelsfrugt.

Det gamle Træ er middelstort, sundt og bærer særlig godt.  

 Glumsø Kalvil.

Hjem: Dette smukke og gode Æble har jeg modtaget fra Hr. Gartner I. P. Th. Petersen i Glumsø mellem Ringsted og Næstved. Han meddelte, at Træet var lagt af Kærne og ca. 40 år gammelt. Æblet er en udpræget Kalvil og overmåde smukt.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: stor, kalvilformet med det sædvanlige tryneagtigt fremstående Bægerparti, 78—79 mm bred, 74 mm høj, ellers næsten rundt, Bugen på Midten med lidt flad Runding mod Stilken; den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Bladene brede, slutter ikke altid ved Grunden, grønne, uldede, butte; Hulen næppe middeldyb, snæver til middelvid. Ribber stærkt markerede på Trynepartiet, mindre stærkt ned over Frugten, Biribber omtrent lige så store som Hovedribberne; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: middellang, kraftig, grøn med brunt, dunet; Hulen dyb, snæver til middelvid, kun med Spor af brunlig Rust. — Hud: lysegul med grønlig Tone, Solsiden og ofte mere er dækket eller næsten dækket af det skønneste karminrøde, fuldt af mørkere Striber og Stænk, som på Solsiden er svagere; Punkter få, fine, lysebrune, i det røde næsten hvide, ses kun lidt. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. -Kærnehus: rundt løgformet, Aksen kort, vid, Rum store, rundt eller næsten but tilspidsede mod begge Ender, Vægge sprængte, 2 små kaffebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, tyk, håret i hele sin Længde. — Kød: hvidt med rødlige Årer og rødt udenfor disse, meget saftfuldt, lidt fast, af kraftig, god, sød Vinsmag med kraftig bæragtig Aroma. — Modningstid: sidste Halvdel af September—hele Oktober. — Værd: fin Bordfrugt og meget smuk, letsælgelig Salgsfrugt.

Fig. 102. Glumsø Kalvil.

Træet er sundt og meget frugtbart, har en tætgrenet og tætløvet Krone; — Årsskud: middellange, kraftige, mørkebrune, dunede, få Barkporer. — Bladknopper: store, spidse, svagt hårede. — Blade: store, lysegrønne, ovale med meget kort udløbende Spids, groft savtakkede, filtede på Undersiden; Stilke lange, kraftige, rødlige, dunede.— Frugtknopper: store, ægformede, hårede, Bladene omkring disse eliptiske, store, meget langstilkede.

Grænge Kalvil.

Hjem: Frugten har jeg modtaget fra Hr. Gartner Andersen i Flintinge på Lolland. Den har hjemme i Byen Grænge ved Grænge Station. På Stedet går den under Navnet Rød Vinter Kalvil, men er dog meget forskellig fra den ægte Sort under dette Navn. Den er gammel på Hjemstedet.

Fig. 105. Grænge Kalvil.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i god Udvikling 80 mm bred, 70 mm høj. — Form: lidt flad Kugleform, stærkest afplattet ved Bægerenden, Bug lidt under Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: stort, lukket, Bladene brede, lange, endende i en but Spids, grønne, dunede, indadbøjede, adskilte ved Grunden; Hulen dyb, snæver til middelvid. Ribber store, løbende helt ned i Stilkhulen; Tværsnit kantet. — Stilk: snart kort og tyk og da i middeldyb, vid Hule, snart lang og tynd og så i snæver, dyb Hule, som i begge Tilfælde er fuld af brunlig Strålerust. — Hud: mørkegul, men ses kun omtrent ren omkring Bægeret, ellers er hele Frugten dækket af et smukt karmoisins rødt, der på Træet har en tynd fin blålig Dug; korte Striber skimtes enkeltvis, medens Solsiden er helt blodrød; Punkter få, fine, gule uden Hov. Nogen Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: lille, løgformet. Aksen kort, vid, Rum meget små, rundt tilspidsede mod begge Ender, Vægge sprængte, lidt filtede, åbner sig spatelformigt eller er også ofte helt lukkede; Kærner få, små, mørkebrune. — Bægerrør: en ualmindelig stor, bred, afrundet Kegle, Tråde under midtstillede, Griffel halvkløvet, håret under Delingsstedet og til Grunden. — Kød: grønlig hvidt, lidt rødligt under Huden, grønlige Årer, lidt groft, marvet, af syrlig Vinsmag med svag bæragtig Bismag, mangler lidt Sødme. — Modningstid: Januar til ud på Foråret. — Værd: udmærket Husholdningsfrugt og glimrende smuk Salgsfrugt.

Årsskud: middelkraftige, mørkvioletbrune, knæede, få Barkporer. — Bladknopper: store, mørkebrune, glatte. — Blade: rundt eliptiske eller rundt ovale, savtakkede, filtede på Undersiden; Stilke korte, tykke, sortebrune, glatte. — Frugtknopper: kegleformede, fint dunede; Bladene omkring disse meget smalt eliptiske. Stilke lange, tynde.

 Højbjerg Kalvil.

Hjem: Modertræet findes i Handelsgartner A. Sørensens Have »Højbjerg« ved Århus, det er ca. 100 År gammelt, sundt, hårdført og frugtbart. Frugten er Bordfrugt fra November til April. Disse Oplysninger skylder jeg Forstander Henriksen, Beder Havebrugsskole, der har sendt mig Frugten.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille, 52—55 mm bred, 41—51 mm høj, men vil rimeligvis blive større på unge Træer. — Form: afstumpet kegleformet eller afstumpet ægformet, Bug på eller lidt under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: lille, halvåbent. Bladene brede, langt og but tilspidsede, uldede, lidt adskilte ved Grunden; Hulen flad, middelvid eller også mere snæver, Ribber små, spores dog helt ned over Frugten og ind i Stilkhulen, en enkelt trænger sig ofte mere frem; Tværsnit noget kantet. — Stilk: kort, tyk, glat; Hulen forholdsvis dyb, snæver med lidt lysebrun Rust. — Hud: mørkegul, blank, ses ikke ren, da hele Frugten næsten er dækket af et mørkt rødt, som på Solsiden er blåligt, på Skyggesiden flammet, så Grundfarven her skinner igennem; Punkter ret talrige, meget fine uden kendelig Hov, ses næsten ikke. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: stort, løgformet med Biårer, Aksen middelvid til vid, Rum store, tilspidsede opad, rundt eller tilspidsede nedad, åbner sig spatelformigt, Vægge årede eller svagt sprængte, Kærner store, rundt ægformede, kaffebrune. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midt- eller lidt over midtstillede. Griffel dybtkløvet, tæt håret på den sammenvoksede Del. — Kød: lidt gult med røde årer og Biårer, stærkt rødt udenfor Årerne, saftigt, marvet, næsten løst, af kraftig sød, god Kalvilsmag. — Modningstid: »November—April«. — Værd: smuk og god Bordfrugt.

Fig. 104. Højbjerg Kalvil.

 Lumbyholms Kalvil.

Sorten er modtaget fra Gartner Poul Pedersen, Lumbyholm pr. Beldringe. Han skriver, at Træet ikke er podet og står i hans Fødegårds Have på en skyggefuld Plads og er mindst 50 År gammelt.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: næsten stort, rundt topformet, stærkt tilspidset mod Bægeret, Bug lidt under Midten, smukt rundet mod Stilken. — Bæger: lukket, lille, Bladene grønne ved Grunden, dunede, bøjer indad, lægger Spidserne lidt udad og er lidt adskilte ved Grunden; Hulen flad eller næppe middeldyb, knap middelvid, Ribber små på Randen, dog ret markerede, ned over Frugten større; Tværsnit kantet. — Stilk: middellang, kraftig, svagt bøjet, glat; Hulen dyb, vid med mørkegrå, ikke meget strålet Rust. — Hud: grøn, senere lysere med svagt gult Skær, Solsiden og ofte mere er dækket af et mørkt blodrødt, hvori ses mørkere Striber; Punkter meget spredte, ligger fordybede uden kendelig Hov. Ingen Lugt, fedtet. — Kærnehus: løgformet. Aksen vid, Rummene åbner sig spatelformigt, er tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en tragtagtig Kegle, Tråde lidt over midtstillede. Griffel dybtkløvet, glat. — Kød: hvidt med grønligt Skær og grønne Årer, meget saftigt, af kraftig god Kalvilsmag. — Modningstid: Oktober-Jul. — Værd: meget god Bordfrugt.

Fig. 422. Lumbyholms Kalvil.

Nordsællands Kalvil.

Hjem og Historie: Jeg antager, at dette tidlige Sommeræble har hjemme et eller andet Sted i Fredensborgegnen. Der findes 2 gamle Træer af den i Grønholt gamle Skoles Have, ellers har jeg aldrig truffet Frugten, hverken blandt danske eller fremmede Sorter. Af den Grund har jeg ikke taget i Betænkning at kalde den, som ovenfor anført. Sorten fortjener Opmærksomhed, både fordi den i og for sig er god, men også fordi Træet er sundt, hårdført og meget rigtbærende.

Fig. 105. Nordsællands Kalvil.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i god Udvikling fra de gamle Træer 61 mm bred, 48—51 mm høj, bliver på yngere Træer rimeligvis noget større. — Form: fladrund eller mere afstumpet kegleformet, Bugen på eller lidt under Midten, den ene Side altid stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Bladene brede, grønne, fint uldede, står lige op, slår ofte Spidserne lidt udad, slutter ved Grunden; Hulen middelvid, flad eller også slet ingen, Ribber uregelmæssige, større og mindre imellem hinanden, strækker sig helt ned og ind i Stilkhulen, Biribber perleformede, Tværsnit meget kantet. — Stilk: godt 2 Cmtr. lang, kraftig, tykkere ved Leddet og Grunden, ofte kødfuld og tyk, og Hulen er da udfyldt, gulgrøn med rødbrunt, fint dunet; Hulen middeldyb, vid, kun med Spor af grå Rust, som lige så ofte mangler. — Hud: hvidlig grøn med gult Skær, fuld af matrøde Stænk og korte Striber, Solsiden ofte næsten dækket; Punkter talrige, fine, lysebrune med mat hvid Hov, men ses næsten ikke; på Træet har Frugten blålig Dug. Svag Lugt. Stærkt fedtet— Kærnehus: rundt løgformet. Aksen middelvid. Rum forholdsvis store, lidt udrandede opad, rundt eller næsten but tilspidsede nedad, Vægge fint sprængte, åbner sig spatelformigt, Kærner små, lysebrune, rundt ægformede, butte, en—to i hvert Rum. — Bægerrør: en smal Kegle med indsvejfede Sider, ofte næsten tragtformet, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, filtet i Midten, lidt over og under Delingsstedet. — Kød: hvidt med røde Årer, fint af Bygning, saftfuldt, skørt, af kraftig fin Kalvilsmag, der noget minder om Passe pomme rouge. — Modningstid: plukke? færdig først i August, spiseligt fra Træet men bedre et Par Dage efter Plukningen. — Værd: meget god Bordfrugt, fortrinlig til al Slags Brug i Køkkenet.

Træet bliver stort med en bred, meget tætløvet Krone. — Årsskud: violetbrune, fint dunede med talrige gule, runde Barkporer, Knopper butte, brune, dunede, tilliggende. — Blade: store, ovale, groft rundtakkede, mørkegrønne; ved Frugtknopperne rundt ægformede med kort, bred Spids. — Frugtknopper: ægformede, rødligbrune, stærkt dunede.

Frugtbarheden er stor hvert År Sorten tager godt fat på Dværgrod.

 Rugballegaards Kalvil.

Hjem: Modertræet står i Rugballegårds Have, Hover Sogn ved Vejle og er meget gammelt. Disse Oplysninger tilligemed Frugten har jeg modtaget fra Hr. Gartner H. Pedersen i Kærbølling ved Vejle.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: stor, fra det gamle Træ 77 mm bred, 70 mm høj, kan altså ventes at blive større på yngere Træer. — Form: udpræget rund Kalvilform som hos Hvid Vinter Calville, Bug på eller lidt under Midten, Bægerpartiet svagt trynet, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent. Bladene brede, grønne, melede, bøjer indad, slår de butte Spidser udad; Hulen middeldyb, enkeltvis dybere, middelvid. Ribberne store som hos Hvid Vinter Calville, løber helt ned over Frugten uden dog at nå ind i Stilkhulen, Biribber små, buleformede, Tværsnit stærkt femkantet med indsvejfede Sider. — Stilk: kort, tyk, olivenbrun, fint dunet; Hulen dyb, vid, kun med Spor af grå Strålerust, Rustens Plads grøn. — Hud: strågul med svag grøn Tone, hele Solsiden og ofte mere er dækket af et tyndt brunligt rødt, som lader den gule Grundfarve skinne igennem, ingen Striber eller Flammer; Punkter brune, ses kun på Stilkpartiet. Kraftig god Lugt. Fedtet. — Kærnehus: rundt løgformet med Biårer, Aksen snæver, Rum store, brede, lidt udrandede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, filtede, én rundt ægformet Kærne i hvert. -Bægerrør: en afrundet eller næsten grydeformet Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel dybtkløvet, filtet i Delingsstedet og til Grunden. —Kød: hvidt med rødlige Årer, marvet, saftigt, af kraftig, god sød Kalvilsmag, meget velsmagende. — Modningstid: September, lidt ind i Oktober, kortere eller længere efter Årsgangen. — Værd: fin og god Bordfrugt.

Fig. 106. Rugballegaards Kalvil.

 Snoghøj Kalvil.

Hjem: Dette smukke og gode Æble har jeg fundet flere Steder i Sognene syd for Kolding, Frugterne, som Beskrivelsen er taget efter, er fra Kransbjerggårds Have i Fovslet Sogn. Her formenes Træerne at være komne fra Kammerherre Riegels's Planteskole i Snoghøj, og da foreligger den Mulige hed, at vi her har en Riegelsk Frøfrugt for os, da det vides, at Kammerherren gjorde Forsøg med Tiltrækning af nye Sorter.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor til stor. Fig. er, tegnet efter de største Frugter fra gamle Træer, 85 mm bred, 90 mm høj, Gennemsnitsstørrelsen er dog noget mindre. — Form: mere eller mindre ægformet, Bug under Midten, noget plat afrundet mod Stilken, den ene Side ubetydelig stærkere udviklet. — Bæger: forholdsvis lille, lukket eller næppe halvåbent, Bladene brede, korte med en kort fin Spids, grønne, fint filtede, indadbøjede, opretstående; Hulen flad, snæver, omgivet af uregelmæssige små, dog ret skarpe Ribber og lige så store Biribber, der løber helt ned over Frugten og kanter Tværsnittet. — Stilk: næsten altid en kødfuld Knort, omgivet af Svulster; Hulen omtrent fyldt; lidt kanelbrun Rust spores. — Hud: næsten hvid med gult Skær, hele Solsiden stribet, flammet og tildels dækket af det skønneste mørkerøde, Striberne brede, tætsiddende, sjældent er kun lidt af Skyggesiden uden rødt, oftest er den fuld af lysere Striber; Punkter spredte, fine, lysegrå. Kraftig Lugt. Fedtet. — Kærnehus: stort, vidt åbent. Aksen når lige op til det store Bægerrør, Rummene næsten éns tilspidsede mod begge Ender, dog er de lidt bredere nedad, stærkt sprængte både på tværs og langs; de talrige middelstore, brune Kærner ligger løse. — Bægerrør: en stor, grydeagtig Kegle, Tråde dybtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: snehvidt med mørkerøde Årer og stærkt rødt udenfor disse, saftigt, af sød, hindbæragtig krydret fortræffelig Smag. Frugten cikaderer ofte : bliver glasset klar. — Modningstid: September. — Værd: fortræffelig Bordfrugt, fin Pyntefrugt og meget god Salgsfrugt, men må i sidste Tilfælde behandles med Varsomhed, da den er let modtagelig for Tryk.

Fig. 107. Snoghøj Kalvil.

Stribet Blod-Kalvil.

Hjem: Sorten stammer fra Wøldike, den har hjemme på Falster, om i Gundslev eller Gedesby, véd jeg ikke, thi et Sted nævner han det første, et andet det andet Navn som Hjemsted. Han har fundet den 1854, men skriver da: »Træ stort«, så den er kommen frem længe før den Tid.

Fig. 108. Stribet Blod-Kalvil.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: lille, i den bedste Udvikling, hvori jeg har set den 57 mm bred, 42—45 mm høj. — Form: fladrund, Bug omtrent på Midten, begge Halvdele lige høje. — Bæger: lukket, Blade brede, grønne, fint filtede, lange; Hulen flad, vid, Ribber uregelmæssige, ret markerede, Biribber fine Rynker, de første løber helt ned over Frugten og kanter Tværsnittet. — Stilk: middellang, tyk, grøn med rødbrunt, fint dunet; Hulen vid, middeldyb. rustfri. — Hud: smuk voksagtig hvidgul. Solsiden og ofte langt mere er dækket af et glimrende ribsrødt, fuldt af mørke Flammer og brede Striber, glinsende, set fra Solsiden ligner Frugten en Klat Ribsgelé; Punkter store, grålige med smal Hov, få. Stærk, behagelig Lugt. Stærkt fedtet. - Kærnehus: stort i Omkreds, Aksen middelvid. Rum store, brede, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge fint årede, Kærner brune, rundt ægformede. — Bægerrør: meget ejendommeligt, en skarp afskåret bred Kegle, Tråde midtstillet, Griffel tyk, dybtkløvet, tæt filtet over det hele; Rørets Form er enestående. — Kød: fint, noget fast eller tæt, dog skørt, saftigt, stærk rødt udenfor de røde Årer, af sød vinagtig, kraftig bæragtig krydret Smag. — Modningstid: er ofte spiselig fra Træet, dog holdbar til hen i November.—Værd: lille god Bordfrugt og fin Pyntefrugt;

Om Træet skriver Wøldike, at det er stort, hårdført og meget rigtbærende; det sidste passer også efter min Erfaring. Et Dværgtræ af Sorten vil være en Pryd i en lille Have eller dyrket som Pottetræ.

 Stubberup Kalvil

Hjem: Frugten er ny, tiltrukket af Gårdejer Chr. Larsen i Stubberup ved Fårevejle; han er en ivrig Frugtven og Havedyrker.

Fig. 109. Stubberup Kalvil.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: middelstor til stor, gennemsnitlig 76 mm bred, 61 mm høj, ligner i Udseende en Signe Tillisch eller en Bøiken. — Form: flad Kalvilform med lidt trynet Bægerparti og noget plat afrundet Stilkparti, Bug under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet.— Bæger: halvåbent. Bladene brede, middellange, uldede, oftest lidt adskilte ved Grunden, står omtrent lige op; Hulen middeldyb, snæver, Biribber ofte lige så store, løber helt ned over Frugten og helt ind i Stilkhulen, Tværsnit kantet. — Stilk: kort, næsten tyk, dunet; Hulen dyb, middelvid, kun med ringe eller ingen Rust. — Hud: grønlig gul, Solsiden varmere uden rødt; Punkter talrige, brune med bred Hov. Kraftig god Lugt. Fedtet— Kærnehus: lille, løghjerteformet, Aksen middelvid, forholdsvis kort, Rum små, éns tilspidsede mod begge Ender, Vægge lidt sprængte, 3 middelstore, kaffebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en bred, dyb Tragt med lille Krave, når lige til Aksen, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød: hvidt, meget saftfuldt, lidt løst, af mild, sød vinagtig, god Kalvilsmag. — Modningstid: December—Januar.—Værd: meget god Bordfrugt.

 Styrsgaard Vinterkalvil.

Bornholmsk Sort, stammer fra Gården Styrsgaard pr. Svaneke. Træet er meget gammelt og stort, Harild skriver, at det bærer mellem 10 og 20 Tønder Frugt om Året Æblet kaldes af Ejeren Vinterkalvil, jeg har så føjet Hjemstedsnavnet til for at skælne det fra andre Vinterkalviller.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille til middelstor, rund Kalvilform, Bug lidt under Midten, den ene Halvdel oftest lidt stærkere udviklet. Fra yngre Træer vil Frugten sikkert blive en Del større. — Bæger: lukket, Bladene uldede, bøjer indad med lidt udadbøjede Spidser, støder ikke altid sammen ved Grunden; Hulen dyb, snæver, Ribber kalvilagtige, går helt ned i Stilkhulen, Tværs snit kantet. — Stilk: kort, tynd, fint dunet; Hulen dyb, vid, kun med ringe Spor af Rust. — Hud: først grøn med leverrød Dækfarve, senere varmt mørkegul, men omtrent helt dækket af et smukt mørkt, lidt brunlig rødt, hvori spores Flammer og Striber; Punkter i Virkeligheden ret talrige, men ses ikke meget, fine med smal Hov. God Lugt og meget lidt fedtet. — Kærnehus: forholdsvis lille i Omkreds, løgformet, Aksen vid, Rum store, stærkt tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, en lille, næsten rund Kærne i hvert. — Bægerrør: en afrundet Kegle, Tråde dybtstillede, Griffel kortkløvet, tæt håret over det hele. — Kød: hvidt med gulgrøn Tone og grønne Årer og Biårer, saftigt, af kraftig god Kalvilsmag. — Modningstid: December-Forår. — Værd: er et både godt og smukt Spiseæble, især når man ser hen til Tiden for dets Brugbarhed.

Fig. 423. Styrgaards Vinterkalvil.

 Systofte Kalvil

Hjem: Frugten, som jeg har modtaget fra Hr. Gartner J. L. Clausen i Tingsted ved Nykøbing på Falster, stammer fra et ældre Træ i Systofte By og antages der at være vokset op af en Kærne på Stedet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, 78 mm bred, 71 mm høj. — Form: rund Kalvilform med udpræget trynet Bægerparti, Bug på Midten, herfra ofte lidt tilsneddet mod Stilken, den ene Side meget stærkere udviklet. — Bæger: halvåbent, Bladene brede, korte, grønne ved Grunden, svagt uldede eller dunede, bøjer lidt indad; Hulen middeldyb, snæver, Ribber store, skarpe og fremtrædende som hos Hvid Vinter Kalvil, fortsættes ind i Stilkhulen, Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tyk, kødfuld, glat eller svagt dunet; Hulen dyb, middelvid med lidt fin, gråbrun, svagt strålet Rust. —Hud: mat mørkegul, over det hele stænket og kortstribet af et smukt purpurrødt, som ofte dækker helt på Solsiden; Punkter tætsiddende, grå, store, uden synlig Hov. Svag Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: i Omkreds lille, ovalt med Biårer, Aksen lang, middelvid, Rum store, brede, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge årede eller svagt sprængte, Kærner store, bredt ægformede med fin skarp Spids, blankbrune, én i hvert Rum. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel tynd, kortkløvet, glat. — Kød: gult med gule Årer, saftigt, af kraftig sød, god Kalvilsmag. — Modningstid: November—Januar. — Værd: smuk og fin Bordfrugt, som også vil være let sælgelig.

Fig. 110. Systofte Kalvil.

Om Træet skriver Meddeleren, at det er »stort og rigtbærende«. — Årsskud: tynde, knæede, korte Led, mørkebrune, dunede, mange fine Barkporer. — Bladknopper: store, afrundede, tilliggende, tæt dunede. — Blade: middelstore, ægformede med udløbende Spids, rundtakkede, dunede på Undersiden. — Stilke: middellange eller korte, tykke, rødlige, dunede. — Frugtknopper: store, langt kegleformede, mørkebrune, dunede.

Thyregod Kalvil.

Hjem: Stammer fra Thyregod ved Jellinge. Frugten har jeg modtaget fra Hr. Handelsgartner Ingvard Jensen, han skriver, at Træet er meget gammelt, og at Sorten på Egnen eller Stedet kaldes »Fynsk Æble«, hvilket kunde tyde på, at det gamle Træ stammer fra Fyn, hvorom dog intet vides. Frugten minder noget om Rugballegårds Kalvil, men da denne er en tidlig Høstfrugt, og foreliggende en Vinterfrugt, kan en Forveksling ikke finde Sted, Smagen er da også afgørende nok.

Fig. 111. Thyregod Kalvil.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: næsten stor, 67 mm bred, 62 mm høj, vil vel blive større på ungt Træ. — Form: rundt kalvilformet, Bugen nærmest Stilken og med flad Runding mod denne, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Bladene brede, svagt dunede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen flad, middelvid. Ribber små, brede, mere fremtrædende ned over Frugten og helt ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: lang, kraftig, rødlig brun, glat; Hulen dyb, snæver med lidt grå Strålerust, — Hud: glinsende, lysegrøn med gult Skær, kun lidt ses ren. Solsiden dækket af et skinnende blodrødt, hvori mørkere Striber og Flammer, på Skyggesiden lysere Flammer, så Grundfarven skinner igennem; Punkter spredte, lysebrune med smal Hov, ses ikke meget i det røde. Svag Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: stort i Omkreds, løghjerteformet, Aksen middelvid eller også mere snæver, Rum store, udrandet tilspidsede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, lidt åbne eller næsten helt lukkede, 2 små, trinde, stærkt tilspidsede Kærner i hvert. — Bægerrør: en bred, afstumpet Kegle, Tråde lidt under midtstillede, Griffel halvkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød: grønligt med grønne Årer, meget saftigt og af meget kraftig syrlig Kalvilsmag med fremtrædende Bærsmag, kunde have lidt mere Sødme. — Modningstid: December— Februar eller længere. — Værd: brugelig Bordfrugt, fortrinlig Salgs- og Køkkenfrugt.

Matthiesen 1913. I: 182

Aarhus Kalvil.

Hjem: Sorten er tiltrukket af Gartner Jens P. Sørensen i Århus, hvor den første Gang var udstillet 1911.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: næsten stor, i bedste Udvikling, som den var fremstillet i Århus, 72 mm bred, 68—69 mm høj, lidt mindre turde vel være mere normalt. — Form: kalvilformet, snart bredere, snart smallere, Bug lidt under Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger; lille, lukket, Bladene grønne ved Grunden, bøjer indad, står lige op, fint dunede, lidt adskilte ved Grunden; Hulen mere end middeldyb. Ribber ret store, dog bløde, løber fremtrædende helt ned over Frugten og ind i Stilkhulen, så Tværsnittet er stærkt kantet; ofte næsten firkantet, idet der så kun synes at være 4 Hovedribber. — Stilk: kort, når ikke ud over Randen, tynd, glat; Hulen dyb, snæver med ubetydelig Rust i Bunden. — Hud: strågul, helt overstænket af et smukt karmoisinrødt, hvori mange fine, korte Striber, på Solsiden næsten dækket, dog at Grundfarven altid ses; Punkter ret talrige men ses ikke meget, brune med bred Hov, ses også i det røde, som så får et forelleagtigt Udseende. Svag Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: løghjerteformet. Aksen middelvid, enkeltvis helt åben, Rum små, tilspidsede opad, but tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, Kærner rundt ægformede, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, glat. — Kød: hvidt med røde årer og rødligt udenfor disse, marvet, sødt vinagtigt med god bæragtig Kalvilaroma. — Modningstid: sidst i Oktober—lidt ind i December. — Værd: meget god Bordfrugt og let sælgelig Handelsfrugt.

Fig. 100. Aarhus Kalvil.