Pederstrup.

Synonymer. Pederstrup Reinet. Betegnelsen Reinet er med Urette knyttet til denne Sort, da den ikke har Reinetternes Egenskaber. »Det kniber da også for Kunderne at forstå, at det er en Reinet«.

Historie. Denne Sort er første Gang beskrevet af C. Matthiesen i Gartner-Tidende i 1909 og senere i »Dansk Frugt«. Matthiesen oplyser om dens Herkomst, at en Gårdmand i Landsbyen Pederstrup syd for Odense omkring 1858 viste Frugter af Sorten til Handelsgartner H. Larsen ved Odense, som næste år fik Podekviste af Træet og derefter i omtrent 50 år formerede Sorten i stor Mængde. I »Danmarks Frugtavl«, S. 557, er der meddelt Oplysninger om Sortens senere Historie. Pederstrup og den noget lignende Elmelund, med hvilken den undertiden er blevet forvekslet, blev efterhånden almindelig udbredt og skattet på Fyn. I 1908 udpegede et særligt Udvalg Pederstrup som en Fremtidssort for Fyn, og man udvalgte og plomberede som Moder-træ et godt Træ af Sorten hos Handelsgartner Julius Eriksen, Stige. Anbefalet til Dyrkning i 1914 og i 1925 opført mellem Hovedsorterne. Nu meget almindeligt udbredt, navnlig på Fyn. Om Sortens Herkomst vides der intet bestemt, men da den ikke var beskrevet i Udlandet, før den blev udbredt herhjemme, tør man gå ud fra, at det er en dansk Sort. Pederstrup har været meget omtalt og diskuteret. På Fyn har der været afholdt »Pederstrup-Møder«, og i 1937 dannedes derovre en særlig »Pederstrup-Forening«. Varme Fortalere for Sorten har Plantageejer R. Laursen og Konsulent R. Munkegård været. I 1920 var Sorten efter Antal Træer Nr. 6 i Planteskolerne og Nr. 5 i Frugthaverne. I 1937 var den også Nr. 6 i Planteskolerne med 38000 Træer, deraf ca. 40 pCt. på Dværgrod.

Træet.

I Planteskolen er Sorten ikke vanskelig at arbejde med; den danner noget fågrenede, middelstærke Træer. .

Grundstamme. Da Sorten er noget svagtvoksende, egner den sig bedst til Vildstamme, og kun under mindre Forhold vil Dværgunderlag være at foretrække.

Beskrivelse af Træet. Pederstrup danner et noget spinkelt Træ med forholdsvis få, oprette og lange Grene, der let tynges nedad af Frugtvægten. Der kan således blive ret stor Forskel på Træets Bredde Vinter og Sommer. årsskuddene er af moderat Længde og noget tynde. Barken rødbrun, men dækket af mange og fine Hår, hvorved der fremkommer som et Sølvovertræk. Barkporerne små og talrige. Bladene middelstore, tykke, ovale, rundt savtakkede. På Oversiden mørkegrønne og glinsende, på Undersiden grågrønne. Bladstilken middellang, kraftig og med rød Farve, der kan fortsætte op i Bladets Ribber. Akselbladene små. Frugtknopperne temmelig store, ægformede, gråfiltede. Blomstrer tidligt på Sæsonen. Blomsterne, der fremkommer før Løvet helt har udfoldet sig, er middelstore, hvide. Er karakteristisk og let kendelig i Blomstringstiden. Kromosomantallet er 34. Blomsterstøvet er godt. Sorten sætter let Frugt, og er en god Befrugter for andre Sorter.

Dyrkningsforhold. Pederstrup danner et middelstort Træ, der langsomt når sin endelige Størrelse. 25-årige Vildstammetræer er målt til 5 m i Højden og 6 m i Bredden. Mere end 10 m brede vil Træerne formentlig sjældent blive; Dværgtræer er betydelig mindre. Pederstrup kan plantes i alle Landets Egne. Træet er hårdført, men da Frugterne henimod Modningen ikke sidder særlig godt fast, er Læ nødvendigt, i hvert Fald på udsatte Steder. Stiller ingen særlige Krav til Jordbunden, men trives overalt; på Mosejord er dog iagttaget Kræftangreb. Gødskningen skal være rigelig; Træets Bladmasse er i Forhold til Frugtmængden ofte ringe. Beskæringen volder ingen Vanskelighed; Sporebeskæring kan praktiseres, men slet ingen Beskæring er dog rimeligere for denne Sort. De fleste går Mellemvejen. Tidligere brugtes Sorten til Indpodning, i de sidste år er det dog Pederstrup, der podes om. I Frygt for Overproduktion poder mange Frugtavlere helt unge Træer af Sorten om med f. Eks. Cox's Orange og andre værdifuldere Sorter. Den er god som Mellemsort. Frugtbarheden er ikke særlig stor de første år; Træerne skal først samle vegetativ Styrke, senere bærer de meget og regelmæssigt. Da Frugterne er meget let synlige på Træet, overvurderes Frugtvægten undertiden. Frugtudtynding vil der sjældnere være Anledning til; som Regel bliver en Del af Frugterne ormstukne og falder af.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Pederstrup er gennemgående en meget sund Sort. Af Svampe angribes den af Skurv, der kan blive slem, hvis Sprøjtning undlades. Også Kræft og Frugtskimmel forekommer. Skadedyrene har en vis Forkærlighed for denne Sort. Æblebladhvepsen hjemsøger den fremfor andre Sorter, Æblevikleren gør også en hel Del Fortræd. Spindemider holder meget af Sorten, og det samme gælder for Bladlus. Pederstrup er imidlertid ikke vanskelig at holde sund, da den tåler de nødvendige Behandlinger særdeles godt. Sprøjteskade er meget sjældent forekommende. En Angivelse går ud på,. at Frugten bliver smukkest efter Pudring. -

Frugten.

Størrelsen. Middel til stor, kan blive meget stor. Alm. 6,5 cm høj og 7,5 cm bred, men kan blive 8 X9 cm.

Formen er rundagtig. Bugen sidder under Midten; bred Stilkende og jævnt aftagende mod Bægeret. Frugterne lidt skæve, men meget regelmæssige og ensartede, kun meget store Frugter bliver noget kantede.

Farven. På Træerne er Frugten stærkt grøn på Skyggesiden og brunlig-violet på Solsiden. Senere bliver Grundfarven gullig til gul, og Dækfarven bliver grårød. Solsiden kan tilsidst blive smukt karminrød i uregelmæssige Striber og Figurer. Er på dette Stadium et smukt Æble. Huden noget glinsende, fedtet og middeltyk. På den umodne Frugt træder de lyse Hudpunkter stærkt frem.

Bægeret er lille og lukket, det sidder i en flad, ret bred, regelmæssig Nedsænkning, omgivet af svage Ribber og Kanter, af hvilke enkelte går over Randen, men hurtigt fortaber sig. Støvtrådene over midtstillede, Griflerne adskilte til under Midten, hviduldede.

Stilken kort og tynd, sidder i en regelmæssig, dyb og jævnt afrundet Grube, der er rustklædt og hvorfra Dækfarven kan udstråle.

Kødet er hvidt med grønne Tegninger, løst, noget tørt og med ringe Aroma. Behagelig Lugt.

Kærnehuset lille og løgformet. Kamrene små, indeholder veludviklede, store og brune Kærner.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober; plukkes der ad to Gange, kan første Hold tages sidst i September. Har Sæson fra November til Februar. Kommer undertiden også på Markedet i Februar—Marts, men bliver da let overmoden og ufordelagtig at forhandle og bruge. Opbevaring i almindelige Frugtlagre let, hvorimod den ikke anbefales til Kølelagring. Præservering med Gerners Præserveringsvædske har givet godt Resultat. Frugtskimmel optræder undertiden på Lageret, ligesom Priksyge kan forekomme.

Anvendelse. Pederstrup er en Mellemting mellem et Spiseæble og et Madæble. Som Spiseæble er det for groft og tørt og af ringe Smag. I Køkkenet er det meget let at skrælle og have med at gøre, og det er anvendeligt på forskellig Måde. Om dets Værdi i Køkkenet bruger de fleste Medarbejdere Udtryk som brugelig og middelgod. Fra Nordjylland får det den gunstigste Bedømmelse, helt op til udmærket. Om Æblets Værdi til fabriksmæssig Brug er der heller ikke Enighed.

Handelsværdi. Alle er enige om, at Pederstrup er et godt Handelsæble eller i hvert Fald har været det. Udtalelser som: »for godt kendt nu« og »Handelsværdien i Aftagende«, »skal podes om, hvis Eksporten ikke bliver til noget«, giver et godt Udtryk for Vurderingen af Sorten. Pederstrup er fortrinlig egnet til Sortering, Pakning og Forsendelse.

Dyrkningsværdi.

Pederstrup er i mange Henseender en meget taknemmelig Sort at arbejde med. Dyrkningen er let med Nutidens Bekæmpelse af Sygdomme og Skadedyr. — En Overgang truede Æblehvepsen med at gøre Dyrkningen umulig. Æblet er stort og smukt og meget let at handle med. Der er noget »amerikansk« over det, men desværre rangerer det i Kvalitet med 2. Klasses Frugt fra de oversøiske Lande. Det mere krævende Publikum ynder ikke denne Sort, og Folk, der køber det som Spisefrugt, bliver skuffet. Til Privathaver kan Pederstrup anbefales med det Forbehold, der knytter sig til Kvaliteten. Under dårlige Forhold er Sorten ikke mindst velegnet. Det er da også fra Jylland, den anbefales mest. Til erhvervsmæssig Dyrkning bør den næppe plantes mere foreløbig, da de eksisterende Plantninger kan levere al den Frugt, der med Fordel kan afsættes her i Landet. Eksport af Æblet har gentagne Gange været praktiseret. Hertil egner Sorten sig fortrinligt, men her som på Hjemmemarkedet må der regnes med små og dalende Priser.

Hos Gartner H. A. Hansen, Thurø, fremkom i 1932 en Rød Pederstrup som en Sidegren på Stammen af et Træ af Pederstrup.

Pederstrup. 17-årigt Vildstammetræ i Guldborghave, 4 m højt og 6 m bredt.