Reinet(ter)

Matthiesen 1924. III: 157

Bornholms graa Reinet.

Bornholmsk Sort, stammer fra Otto Hansen, Sjimlevejen, Bodilsker Sogn.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form: næsten stort, fladrundt eller halvkugleformet. ligner noget en Golden noble i Form, Bug under Midten, stærkt afplattet ved Stilken, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent, lille, Bladene grønne, fint dunede, bøjer indad, er adskilte ved Grunden; Hulen godt middeldyb, snæver, Ribber flade, på Randen ubetydelige, lidt mere fremtrædende ned over Frugten, Tværsnit ikke fuldt rundt. — Stilk: kort, tyk, glat; Hulen dyb, snæver med fin lysebrun Rust. —Hud: lysegrøn, senere lysegul, Solsiden mørkegul med røde Stænk og korte Striber, det røde nærmest på Stilkpartiet; Punkter ret talrige, fine med bred mat Hov; Bægerhalvdelen er oftest omtrent helt dækket af tyk læderbrun Rust. Svag Lugt og svagt fedtet på den ikke rustdækkede Del. — Kærnehus: fladt løghjerteformet, Aksen kort, vid, Rum tllspidset afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, 2—3 små, rundtægformede Kærner i hvert. — Bægerrør: en lidt tragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, tæt håret på den sammenvoksede Del. — Kød: l gult med grønlige Årer, middelsaftigt, sødt reinetagtigt og godt. — Modningstid: sidst i November til langt hen på Vinteren. — Værd: god Bordfrugt og god Salgsfrugt. Er en sjælden ejendommelig Sort i Udseende med sin øverste rustdækkede Halvdel. Pynter på en Frugtskål. Har aldrig truffet en lignende Frugt.

Fig. 466. Bornholms graa Reinet.

Errindlev Reinet.

Hjem: Sorten er lagt af Kærne for mange år siden af en gammel Kone, Bodil Tøffels i Erindlev ved Rødby. Jeg modtog Frugten fra Planteskoleejer Sass-Nielsen i Rødby, som meddelte, at Sorten hørte blandt de mest efterspurgte i hans Planteskole og da under Navnet Tøffelæble, som han og jeg ændrede til her benyttede.

Fig. 346. Errindlev Reinet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: godt middelstor, 70 til 72 mm bred, 69 mm høj. — Form: kort afstumpet bred Kegleform eller også mere fladrund, Bug nærmest Stilken, begge Halvdele éns udviklede.— Bæger: halvåbent, Blade brede, butte, fint uldede, bøjer indad, står lige op, er lidt adskilte ved Grunden; Hulen godt middeldyb, middelvid, Ribber små, brede, flade, taber sig ved Bugen, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, tyk; Hulen middeldyb til dyb, snæver med lidt mørk grå Rust. — Hud: mørkegul. Solsiden med lidt tynd rød Dækfarve, hvori enkelte Striber; Punkter store, lysebrune med smal Hov, få, under Glasset ses dog mange fine. Kraftig Lugt. Fedtet. — Kærnehus: løghjerteformet, Aksen kort, middelvid, Rum små, lukkede, svagt but udrandede opad, rundt, næsten lidt but tilspidsede nedad, Vægge glatte, rummelige, én stor lysebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, filtet i Delingsstedet. — Kød: hvidt med gul Tone, mørt, saftigt, af god sød Reinetsmag. — Modningstid: December—Februar. — Værd: smuk og god Reinet, let sælgelig.

»Træet er meget frugtbart og sundt og har en meget regelmæssig Vækst.« (Sass-Nielsen).

Faaborg Reinet.

Hjem: Frugten har jeg 1905 modtaget fra Hr. Handelsgartner Leonhardt i Fåborg. Modertræet står i en nærliggende Præstegårdshave og havde nævnte År givet 700 pund nedplukket Frugt.

Fig. 193. Faaborg Reinet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i al? mindelig god Udvikling 68 mm bred, 61 mm høj. — Form: lidt afplattet rund, Bug på eller lidt under Midten, dog lidt mere aftagende mod den bredt afstumpede Bægerende; den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: halvåbent, Bladene lange med lang but Spids, svagt dunede, står lige op, slår de lange Spidser tilbage; Hulen dyb, middelvid, Ribber små, Hoved- og Biribber lige store, taber sig på Randen, Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: tynd, træet, godt 20 mm lang, lidt krum, brun, glat; Hulen dyb, middelvid, enkeltvis med Spor af en lille flad Svulst, mørkegrå Strålerust i Bunden. — Hud: varmt strågul, Solsiden med mere eller mindre lakrød Dækfarve, fuld af Stænk og korte Striber, dækker enkeltvis, ellers skinner Grundfarven igennem; Punkter få, brune, fine uden kendelig Hov. — Kærnehus: løg? formet, Aksen snæver, Rum lukkede, små, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge svagt sprængte, Kærner kaffebrune, langt ægformede. — Bægerrør: en lille tragtagtig Kegle, Tråde midt- eller lidt over midtstillede, Griffel halvkløvet, fint dunet på den kløvede Del. — Kød: hvidt, saftigt, lidt fast, af god, sød Reinetsmag, mindende lidt om Vinter Guld Parmain. — Modningstid: December, kortere eller længere hen på Vinteren. — Værd: god Bord- og Handelsfrugt.

Matthiesen 1913. II: 71

Glibstrup Guldreinet.

Hjem: Modertræet står i Chr. Vilhelmsens Have i Glibstrup ved Lunderskov i Jylland, og derfra har jeg modtaget Frugten.

Fig. 194. Glibstrup Guldreinet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, 55 mm bred, 44 mm høj, fladrund. Bug under Midten, lidt stærkere aftagende mod Bægeret, den ene Side lidt stærkere udviklet. - Bæger: åbent, Blade brede, butte, fint uldede, lidt adskilte ved Grunden, bøjer indad, krøller udad; Hulen en lille, omtrent glat Skål, Ribber næppe kendelige; Tværsnit rundt. - Stilk: kort, tyk, mørkebrun, glat; Hulen middeldyb, vid med brun Strålerust. — Hud: guldgul, Sols siden svagt lakrød; Punkter talrige, store, brune med klar Hov; lidt fine Ruststænk findes på Bægerhalvdelen. Nogen Lugt. Fedtet. — Kærnehus: løghjerteformet. Aksen lang, vid, når lige til Røret, Rum omtrent lukkede, tilspidsede opad, afrundede nedad, to store lysebrune Kærner i hvert, de bliver hurtigt grå i Luften. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel halvkløvet, tæt hvidfiltet på den sammenvoksede Del. — Kød: svagt gult, saftigt, af kraftig sød vinagtig Smag med god Reinetaroma. — Modningstid: November—December. — Værd: god lille, tidlig Reinet.

Årsskud: korte, ret kraftige, korte Led, mørkebrune, glatte med få fine Barkporer. — Bladknopper: store, tykke, dunede, næppe helt tilliggende. — Blade: middelstore, ægformede eller rundt eliptiske, med udløbende Spids, fint rundt savtakkede, glatte på Undersiden; Stilke korte eller næppe middellange, tynde, rødlige, glatte.— Frugtknopper: store, rundt ægformede, hårede.

Matthiesen 1913. II: 72

Hejls Reinet.

Hjem: Sorten har hjemme i Ballegårds Have ved Hejls tæt ved Grændsen. Frugten har jeg modtaget fra Morten Nielsen i Kolding.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: middelstor, 72 mm bred, 60 mm høj. — Form: fladrund, Bug på Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Bladene brede, løber hurtigt ud i en lang Spids, svagt uldede eller næsten glatte, adskilte ved Grunden, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen over middeldyb, middelvid, Ribber små, flade, en enkelt trænger sig ofte frem og ødelægger Rundingen, Tværsnit ellers rundt. — Stilk: meget lang, 30—35 mm, kraftig, oftest med et Par små Knopper hen mod Enden, mørkebrun eller rødlig, glat; Hulen dyb, vid, snæver, med brun Strålerust. — Hud: hvidlig grøngul, kun lidt ses ren, er omtrent dækket af et smukt mørkt kirsebærrødt uden Striber eller Stænk; Punkter talrige, ofte meget store på Stilkpartiet, grå med bred Hov, i det røde med rustbrun Hov; lidt fin Rust spores omkring Bægeret. Ingen Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: lille, rundt løgformet. Aksen smal, Rum små, afrundede opad, stærkt tilspidsede nedad, Vægge årede eller lidt sprængte, 2 store butte, brede, brune Kærner i hvert. — Bægerrør: en grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel tynd, meget dybtkløvet, svagt håret i Delingsstedet. — Kød: hvidt med gule Årer, fast, saftigt, lidt syrlig vinagtigt med nogen Aroma. — Modningstid; Vinter. — Værd: god Bordfrugt og smuk Handels- og Køkkenfrugt.

Fig. 195. Hejls Reinet.

Anm. Sorten burde rettest hedde Hejls Guldreinet, da den hører ind under denne Reinetklasse.

Matthiesen 1913. II: 74

Helsingørs Guldreinet.

Historie: Under Navnet »Reinette d'or« har Helsingør Planteskole i mange År udbudt denne Frugt, som fortjener Opmærksomhed. Navnet forekom mig dog mindre heldigt, da det i sin franske Form både er for almindeligt og i hvert Fald henleder Tanken på en ganske anden Sort, som den slet intet har at gøre med. Jeg har derfor med Hr. Zeiner-Lassens Billigelse ændret det til her benyttede. På min Forespørgsel angående Sorten modtog jeg 16/9 99 følgende Svar:

»Den omskrevne Reinette d'or er nu forsvunden her fra Byen i ældre Træer. Der fandtes nogle meget gamle Træer i en meget gammel Have her i Byen, som i sin Tid var meget bekendt og var anlagt af en ivrig Haveven — vistnok en Kammerherre Nagler. En nu afdød meget gammel Gartner Dunker, som vistnok havde været Gartner dér, inden han anlagde et Handelsgartneri syd for Byen på det Sted, hvor den nye Jernbanestation nu ligger, havde udbredt Sorten, der er særlig god, under Navn af Guld Reinette, og den hører sikkert til denne Gruppe Æbler. Jeg formerer den stadig her i Planteskolen og anser den for at være en meget god og meget fin Frugt, der holder sig længe. Træet er meget hårdført.«

Hvorvidt Sorten har hjemme i Helsingør eller er en; gammel tidligere kendt Sort, hvis oprindelige Navn er gået tabt, er w vanskeligt at afgøre, det sidste turde måske være det rigtige. Størst Lighed har jeg fundet, at den har med Ill. Handbuchs Nr. 150, Späte gelbe Reinette, og da denne er en meget gammel, var det jo ikke utænkeligt, at den kunde være kommen til Helsingør f. Eks. ad Søvejen i en tidligere Tid. Den nævnte tyske Frugt har jeg ikke kunnet skaffe til Sammenligning.

Det går med foreliggende Sort som med Maglemeræblet o. fl. dets Hjemstavn kendes ikke. Den kan med samme Ret som mange andre, regnes til de gamle danske Sorter.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i almindelig god Udvikling 72 mm bred, 63 mm høj, ofte dog kun 64—69 mm bred og 54—37 mm høj. — Form: fladrund eller også mere rund med Bugen på eller lidt under Midten, rundende omtrent éns og smukt mod de bredt afstumpede Ender, den ene Side undertiden lidt stærkere udviklet, hyppigst er de dog lige store. — Bæger: lille, åbent eller halvåbent, Bladene brede, lange med fin udløbende Spids, der oftest mangler, grønne, dunede, bøjer lidt indad og krøller Enderne tilbage, adskilte ved Grunden; Hulen er en smuk flad eller middeldyb Skål med ubetydelige små Ribber, ofte ingen; Tværsnit omtrent rundt. —Stilk: kort, tyk, enkeltvis længere og krum, lysegrøn med lidt brunt, glat; Hulen flad eller middeldyb, vid med fin grå Strålerust. — Hud: gulagtig grøn, senere næsten strågul med svagt grønt Skær, Solsiden med tynd, smuk rød Dækfarve, hvori Stænk og korte Striber, beskyggede Frugter mangler det røde; Punkter talrige, store og fine imellem hinanden, med klar Hov; større og mindre vorteagtige flade Rustpletter træffes. — Kærnehus: bredt tenformet, Aksen snæver, Rum små, stærkt afrundede opad, tilspidsede nedad, omtrent lukkede, Vægge glatte, Kærner bredt ægformede, lysebrune, én i hvert Rum. — Bægerrør: en tragtagtig Kegle, Tråde over midtstillede. Griffel halvkløvet, tæt håret i Delingsstedet. — Kød: hvidt med grønlige Årer, hos solbeskinnede Frugter undertiden lidt rødligt under Huden, skørt, saftigt, af god krydret Vinsmag.— Modningstid: »November—Marts«, var hos mig forbi med Året Dyrket på Dværgtræ i forskellige Former tabte Frugten Smagen lidt ind i det nye År På Dværgtræer skal Frugten plukkes omkring ved 20 September, plukkedes den først i Oktober, blev Smagen ikke så fin og god. — Værd: god Bordfrugt og let sælgelig Handelsfrugt, da den ser godt ud.

Fig. 196. Helsingørs Guldreinet.

Træet kan i Henhold til ovenanførte Brev blive stort og er meget hårdført. — Årsskud: lange, kraftige, kortleddede, opadbøjede, mørk violetbrune, glatte med spredte Barkporer. — Bladknopper: små, brede, korte, afrundede, tilliggende. — Blade: store, langt ovale med bred påsat Spids, mørkegrønne, på Undersiden svagt dunede og med rødlige årer, groft dobbelt rundt savtakkede; Bladstilke korte, tykke, rødlige, fint dunede. — Frugtknopper: temmelig store, kegleformede, med brune, dunede, sluttende Knopskæl; Bladene omkring disse er mindre, eliptiske med jævnt udløbende Spids samt længere og tyndere røde Bladstilke.

Frugtbarheden indtræder tidlig og er årlig god. Sorten passer godt både for store Former på Æblerod og for små på Dværgrod.

Mathiesen 1924. III: 158

Humle Guldreinet.

Sorten er sendt af Sognepræst G. Brasen i Humle på Langeland, som meddeler, at Modertræet står fortrykt i et Buskads.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form: lille, fladrundt, Bug under Midten, bredt afstumpet ved begge Ender, den ene Halvdel oftest lidt stærkere udviklet end den anden. -- Bæger: stort, halvåbent, Bladene ofte stødte af, er ellers brede, dunede eller fint uldede, bøjer indad men kan ikke dække Bægerrøret, er altså snarere lukket, støder ikke sammen ved Grunden; Hulen flad, vid. Ribber små og ubetydelige. Tværsnit rundt. — Stilk: kort, tyk, fint dunet; Hulen middeldyb, vid med fin, tynd grå Strålerust. — Hud: guldgul, Solsiden flammet, stribet og stænket af et smukt mørkt rødt; Punkter spredte, mørke med bred, mat Hov. Svag Lugt og svagt fedtet— Kærnehus: løgformet, Aksen middelvid. Rum forholdsvis store, svagt afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge glatte, én stor, lang og bred mørkebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: en lille tragtagtig Kegle, Tråde meget højstillede. Griffel dybtkløvet, fint håret over Delingsstedet. —Kød: gult, saftigt, reinetagtigt og godt. — Modningstid: var tjenlig midt i November, bedre i December og blev holdbar til Marts. — Værd: er en god og smuk Guldreinet.
Fig. 467. Humle Guldreinet.

Høve Reinet.

Hjem: Frugten har jeg. modtaget fra Hans Knudsen i Landsgrav, efterat jeg også var bleven gjort opmærksom på den af H. Gram i Sorø. Den er kommen frem af Kærne i en Hjulmands Have i Høve pr. Dalmose, og her står Modertræet, Gram skriver: »på Hjulmandens Havegærde«. Kærnerne vår tagne 1874 af Frugter, som var komne fra Flakkebjerg Instituts Have, og alt tyder på, at Æblet er i Familie med Ribston Pippin. Sorten er gennem Podekviste bleven stærkt udbredt på Hjemegnen og rimeligvis også en. Del længere bort, da både Knudsen og Gram i længere Tid har ført den i deres Planteskoler.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i almindelig god Udvikling 78 mm bred, 72 mm høj, men kan blive større; Fig. er tegnet efter Frugter fra Modertræet. — Form: synes at variere ret stærkt, fra mere fladrund med Overgangs? former til afstumpet kegleformet. Bug under Midten med flad Runding nedad og bredt afstumpet opad, den ene Side er snart lidt stærkere udviklet, snart ikke. — Bæger: stort, vidt åbent, Blade korte, brede, næsten trekantede, dunede, slår Spidserne tilbage, når de ikke er stødte af, adskilte ved Grunden; Hulen middelvid, middeldyb, enkeltvis næsten dyb, Ribber flade, lidet fremtrædende, Tværsnit svagt kantet eller rundt. — Stilk: kort, kraftig til tyk, rødbrun, glat; Hulen middeldyb, middelvid, har undertiden en Svulst, langt udflydende kanelbrun fin Rust. — Hud: som moden næsten orangegul, Solsiden og ofte mere er dækket af et smukt laksrødt uden Striber eller Stænk; Punkter spredte, store, mørke uden kendelig Hov. Ingen Lugt. Tør. — Kæm e hus: stort i Omkreds, ellers lille, løgformet, Aksen middelvid. Rum but tilspidsede mod begge Ender, Vægge sprængte, uldede, 2 middelstore lysebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en bred Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, håret over det hele, tættest i og lige over Delingsstedet. — Kød: hvidt med gult Skær og gulgrønne Årer, fast, saftigt, sødt vinagtigt med nogen Reinetaroma. — Modningstid: December—Forår — Værd: brugelig Bordfrugt, god Køkkenfrugt, fortrinlig Handelsfrugt.

Fig. 347. Høve Reinet.

Om Træet skriver Hans Knudsen: »det bærer meget og ret tidligt, bærer ofte i Planteskolen, synes uimodtageligt for Kræft og vokser i de unge år meget stærkt til. Det er tilbøjeligt til at sætte Blomst på Grenenes Ender.« — A Årsskud: kraftige, stærkt knæede, violetbrune med mange hvide Barkporer, ingen Sølvhud. — Bladknopper: brede, korte, afrundede, svagt dunede, tæt tilliggende, sidder på meget fremstående Bladpuder. — Frugtknopper: middelstore, ægformede med røde, svagt dunede Knopskæl.

De sendte Årsskud endte alle i en Frugtknop.

Lindhardts Reinet.

Littr. o. Syn.: Gartner-Tidende 1910, S. 71.

Hjem og Historie: 1885 fandt jeg i Gårdejer Lindhardt Hansens Enkes Have i Tårup (Frørup Sogn) syd for Nyborg et meget gammelt Træ af denne Sort. Træet bar ikke synlige Spor af at være podet, sålidt som dette var Tilfældet med de fleste andre gamle Træer i Haven, og jeg var straks ikke i Tvivl om, at vi her havde et Frøtræ for os. For muligvis at være på den rette Side har jeg siden den Tid omtrent årlig undersøgt, prøvet og sammenlignet Frugten med andre lignende ældre Reinetter, men Resultatet er bleven dette, at jeg er bleven bestyrket i min første Antagelse. Nogen ydre Lighed har deri med Herefordshire Parmain, men foreliggende er tidligere moden og omtrent forbi, når deri andens Modningstid indtræffer. Modertræet er siden ryddet af Byggehensyn, men jeg havde i rette Tid sikret mig Podekviste, ligesom et yngere Træ nu findes i Frørup Skoles Have.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse; over middelstor, i god Udvikling fra det gamle Træ 68—74 mm bred, 65—67 mm høj (Fig. tegnede efter Frugter fra dette 1889). — Form; lidt fladtrykt rund eller næsten helt rund med Bugen på eller lidt under Midten, den ene Side er altid stærkere udviklet— Bæger: lukket eller halvåbent. Blade lange, butte, indadbøjede, oprette, stærkt filtede, støder ikke sammen ved Grunden; Hulen flad, omgivet af fine Rynker og flade Ribber, af hvilke en enkelt — den, der sidder lige over for den stærkest udviklede Side — altid er skarpere; Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: kort, næsten tyk, rødlig brun; Hulen dyb, snæver, fuld af mørk Rust; undertiden er Stilken kødfuld, og Hulen er da udfyldt af en Svulst. —Hud: gul med grønt Skær, ved fuld Modenhed ren mat gul, Solsiden stænket og stribet, enkeltvis næsten dækket af et først mørkt, senere skinnende rødt; fra yngere Træer mangler det røde ofte; Punkter talrige, store med klar lys Hov, meget iøjnefaldende; Rustfigurer træffes på Bægerhalvdelen, dog ikke altid.— Kærnehus: lille, løgformet, ofte meget smalt, Aksen snæver eller middelvid. Rum snart lukkede, snart åbne, udrandede opad, tilspidsede nedad, Vægge sprængte, ofte filtede, Kærner store, flade, rødbrune. — Bægerrør: en lille tragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, næsten glat. — Kød: hvidt med gul Tone, først noget fast, senere mørt, saftigt, af fin, godt krydret Reinetsmag. — Modningstid: November—Jul. Må ikke plukkes for tidlig, da den så rynker lidt — Værd: fin og god Bordfrugt.

Fig. 199. Lindhardts Reinet.

Modertræet var meget stort og højt og rimeligvis mindst 100 År gammelt. Unge Træer viser en rask Vækst, giver rigeligt med Sideskud, som ansættes i temmelig åbne Vinkler. —Årsskud: middelkraftige, lidt knæede, olivengrønne med brunlig Solside og mange fine, runde Barkporer. — Bladknopper: små, butte, brune, tilliggende. — Blade: middelstore, blanke, ovale med lang påsat Spids, meget skarpt sav* takkede, ofte dobbelt; Bladstilke korte, tynde, grønne med røde Stænk, glatte. — Frugtknopper: middelstore, ægformede, Knopskællene brune med håret Rand; Bladene omkring disse store, langt ovale med længere og tykkere Bladstilke.

Frugtbarheden er meget stor i en lidt senere Alder, Passer bedst for Halvstamme; på Dværgrod giver Sorten middelkraftige Træer.

Matthiesen 1913. II: 81

Pederstrup Reinet.

Littr. o. Syn.: Gartner-Tidende 1909, S. 118.

Hjem: Sorten har hjemme på Fyn. Lærer Larsen i Gelsted på Fyn, som allerede 1884 sendte mig Frugter til Bedømmelse, har i Brev af 16 September 1908 meddelt mig følgende Bidrag til Sortens Historie: »Det var afdøde Handelsgartner H. Larsen ved Hjallesevejen udenfor Odense Albanitorv, der i sin Tid for ca. 50 År siden, blev opmærksom på dette Æble, som en Gårdmand i Pederstrup (Sønder-Højrup Sogn syd for Odense) en Efterårsdag viste Gartner Larsen i dennes Hjem. Larsen syntes særdeles godt om Æblet, og næste Forår rejste han til Pederstrup for at se Træet. Ved denne Lejlighed fik han de første Podekviste af Træet, som han derefter i omtrent 50 år formerede i stor Mængde. Ligeledes har jeg i 40 år udbredt det vidt og bredt her på Fyn, idet jeg til Folk har købt en Mængde af disse Træer hos fornævnte Larsen.«

Fig. 200. Pederstrup Reinet.

Beskrivelse af Frugten f— Størrelse: stor, l bedste Udvikling indtil 85 mm bred, 72 mm høj, .Gennemsnitsfrugter lidt mindre. - Form: bredere end høj, lidt fladrund, Bug lidt under Midten med flad Runding omkring Stilken, den ene Side altid stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket eller halvåbent, Bladene brede, grønne, næsten trekantede, bøjer indad, formår ikke altid at dække over Bægerrøret; Hulen lille, middeldyb, snæver, Ribber indenfor Randen meget fine, på og ned over Frugten flade og lidet kendelige; Tværsnit rundt. — Stilk: kort, normalt forholdsvis tynd, gulgrøn, fint dunet, ikke sjældent kødfuld og da en lille Knort; Hulen vid, middeldyb med gråbrun Strålerust, som snart er fin, snart mere grov; hvor Rusten mangler eller ikke dækker, ses en mørk, grøn Farve. — Hud: glat, gulgrøn med grønne Flammer omkring på Bægerhalvdelen, Solsiden med et mørkt rødt, der ofte dækker og er fuldt af mørkere korte Striber samt Stænk; senere bliver Grundfarven citrongul og det røde mere livligt; Punkter talrige, store, mørkegrå med bred mat Hov, der i det røde er gulagtig; små flade vorteagtige Rustpletter træffes. — Kærnehus: lille, løgformet. Aksen snæver eller middelvid. Rum små, tilspidsede mod begge Ender, åbner sig spatelformigt. Vægge sprængte, Kærner store, lange, brede, butte, mørkebrune. — Bægerrør: en lille tragtagtig Kegle, Tråde højtstillede. Griffel dybtkløvet, hvidfiltet over Delingsstedet. — Kød: hvidt med grønlige Årer, skørt, saftigt, sødt vinagtigt med god, reinetagtig Aroma, velsmagende. — Modningstid: sidst i Oktober til hen i Februar, efter den Tid taber Smagen sig en Del, om end Frugten kan opbevares længere. — Værd: god Bordfrugt, udmærket Salgsfrugt.

Træet former sig meget smukt, har en opret, i høj Grad kraftig Vækst og er meget sundt, et Træ af denne Sort med Kræft har jeg aldrig fundet.« (Larsen). — Årsskud: kraftige, knæede, violetbrune med nogen Sølvhud og få fine Barkporer. — Blade: store, mørkegrønne, ovale med lang påsat Spids, groft dobbelt, lidt rundt savtakkede; Bladstilke middellange, kraftige, stærkt rødlige, dunede; Akselblade forsvindende små. — Bladknopper: butte, tilliggende, dunede.— Frugtknopper: store, ægformede, lidt åbne, stærkt hvidhårede; Bladene omkring disse eliptiske.

Frugtbarheden er, som alt antydet, stor og lader ikke længe vente på sig.

Matthiesen 1913. II: 84

Serridslevgaards grønne Reinet.

»Smuk rund i Tværsnit eller lidt forskudt på den nedre Del." Bæger rummeligt, halvåbent i temmelig dyb, jævn næsten skålformet Hule. Røret hurtigt indsnævret til en ikke dybtgående Cylinder, dog lidt dybere end hos Orleans Reinetten. Stilk noget skæv, enten middellang i dyb tragtformet, rustfyldt Hule eller kort med Svulst. H u d] lysegrøn og glat (ikke fedtet), lysegul ved fuld Modenhed med færre iøjnefaldende Punkter; Solsiden med mat rødgult Skær og vel Halvdelen af Frugten overløbet af et fintrådet Maskenæt ligesom fordybede Ridser, desuden enkelte små Rustvorter. Kød i rette Tid fint, blødt, hvidt med lidt gulgrønt Skær og svag Åre, saftfuldt, behageligt syrlig sødt. Kærnehus lukket, små Rum og små, tildels golde, spidse Kærner. Næsten så god som Herefordshire Parmain. — Blad smalt, svagt og but takket. 1/4 .« Wøldike.

Fig. 201. Serridslevgaards grønne Reinet.

Hvorvidt Sorten er oprindelig dansk, vides ikke. Den har vel hjemme ved den jyske Herregård, efter hvilken den bærer Navn. Jeg har prøvet den flere Gange efter Frugter fra jyske Udstillinger, disse Frugter, der rimeligvis har været plukkede for tidlig, har været mindre gode.

 Matthiesen 1913. II: 76

Snevre Guldreinet.

Hjem: Landsbyen Snevre ved Knabstrup i Holbæk Amt, hvor jeg fandt Sorten som uforædlet Frøtræ i en Gårdmandshave 1884, Træet var da ca. 25 år gammelt.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i almindelig god Udvikling 57—67 mm bred, 60—62 mm høj. — Form: varierer, er snart mere rund og bredere end høj, snart mere konisk og da lidt højere end bred; Bug under Midten, den ene Halvdel altid stærkere udviklet. — Bæger: meget lille, lukket eller halvåbent. Bladene grønne, svagt uldede, bøjer lidt indad; Hulen hos den brede Form dyb, hos den koniske middeldyb, vid, Ribber indenfor Randen perleformede, ned over Frugten ret markerede tilligemed de næsten ligeså store Biribber; Tværsnit kantet. — Stilk: 1—l½ Cmtr. lang, kraftig, gulgrøn med brunt, glat; Hulen dyb, snæver med lidt brun Strålerust. — Hud: lyst guldgul, rødt spores kun som røde Hov omkring Punkterne på Solsiden; Punkter fine med bred, mat Hov. Svag Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: højt løgformet. Aksen snæver, Rum svagt ude randede opad, but tilspidsede nedad, Vægge glatte, enkeltvis svagt sprængte, Kærner store, bredt ægformede, butte. — Bægerrør: en lille, lidt tragtagtig Kegle, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, tæt hvidhåret. — Kød: svagt gult, tilstrækkelig saftigt, af godt krydret fin Reinetsmag. — Modningstid: November—December. — Værd: god Bordfrugt.

Fig. 197. Snevre Guldreinet.

Min Prøvegren voksede ikke stærkt, men var årlig meget rigtbærende.

Snogebæk Guldreinet.

Lærer Harild i Bodilsker på Bornholm, som har sendt mig Frugten, mener at vi har en Bornholmer for os. Sorten stammer fra en Mand i Snogebæk, som hedder Niels Pedersen.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form. lille, ligner en Borsdorfer uden dog at være denne Sort, er lidt fladrundt med Bugen på Midten, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: forholdsvis stort, halvåbent, Bladene brede, dunede, bøjer indad med Spidserne udad, er adskilte ved Grunden; Hulen flad, vid, Ribber ubetydelige, dog brede og tydelige ned over Frugten, så at Tværsnittet er lidt kantet. — Stilk: lang, tynd til kraftig, lidt krum, olivenbrun, glat; Hulen middeldyb, vid, rustfri. —Hud: lysegul, glinsende, Solsiden med lidt tyndt rødt i Striber og Stænk; Punkter meget spredte, mørke med smal Hov, ligger oftest fordybede. Svag Lugt og svagt fedtet. — Kærnehus: ovalt, Aksen snæver eller middelvid, Rum små, udrandet tilspidsede opad, tilspidsede nedad, Vægge glatte, én stor Kærne i hvert. — Bægerrør: en kort, bred Kegle, Tråde over midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, håret i Delingsstedet. - Kød: hvidt, saftigt, noget tæt og fast, af lidt syrlig, dog god Reinetsmag. —Modningstid: November-Januar. — Værd: god lille Guldreinet.

Fig. 468. Snogebæk Guldreinet.

Matthiesen 1924. III: 161

Søllinge Reinet.

Sorten har jeg modtaget fra Sognepræst Nielsen i Søllinge pr. Pederstrup på Fyn, hvor Træet er vokset op i et Buskads i Præstegårdshaven.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, bredere end højt, rundt kegleformet, Bug næst Stilken, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: stort, åbent, Bladene brede, lange, butte, glatte eller svagt dunede, bøjer udad, er adskilte ved Grunden; Hulen flad, vid, kun med svage Spor af Ribber indenfor Randen, Tværsnit rundt. — Stilk: middellang, kraftig til tyk, er ofte en Knort og da med en flad Svulst, som udfylder den middeldybe Hule, som er vid med tynd, lysebrun, lidt strålet Rust. — Hud: mat mørkegul, største Delen af Frugten er omtrent dækket af et blodrødt, som er fuldt af Stænk, Striber og Flammer; Punkter ret talrige, fine med bred Hov, som er lidt forelleagtig i det røde. Svag Lugt og svagt fedtet eller tør. — Kærnehus: løgformet, Aksen snæver, Rum store, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge årede, én eller to kastaniebrune Kærner i hvert. —Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, glat. — Kød: gult, saftigt, lidt marvet, af lidt syrlig god Reinetsmag. — Modningstid: Novbr.-Decbr. — Værd: god Bordfrugt, meget smuk Pyntefrugt, glimrende Juletræsfrugt.

Fig. 469. Søllinge Reinet.

Thyrislunds Reinette.

Hjem: Sorten er kommen frem af Kærne i Thyrislunds Have ved Rønde i Jylland. Træet er gammelt, opelsket af den nuværende Ejer, Hr. Rasmussens Bedstefader. Herfra er den udbredt på Egnen.

Fig. 202. Thyrislunds Reinette.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse og Form: middelstor, 58 mm bred, 53—54 mm høj, kort Valseform, stærkt afplattet ved begge Ender, Bug lidt under Midten, den ene Side ubetydelig stærkere udviklet. — Bæger: halvåbent, Bladene brede, grønne, dunede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen flad, vid med små rynkeagtige Ribber; Tværs snit rundt. — Stilk: kortere eller længere, kraftig, grøn med lidt rødt, fint dunet; Hulen middeldyb til dyb, snæver eller middelvid, kun med Spor af Rust. —Hud: varmt gul, næsten helt overstænket og stribet af et smukt lakrødt, som dækker helt på solbeskinnede Frugter; Punkter talrige, fine med smal Hov. God Lugt. Fedtet. — Kærnehus: rundt, Aksen middelvid. Rum tilspidsede mod begge Ender, Vægge glatte, Kærner store, brede, lysebrune, l—2 i hvert Rum. — Bægerrør: en lille, kort, but Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: hvidt, noget fast, saftigt, af god reinetagtig Vinsmag. — Modningstid: Oktober—November. — Værd: meget smuk og god Bordfrugt.

Matthiesen 1924. III: 162

Tolsager Reinet.

Frugten har jeg modtaget fra R. H. Rasmussen, Rifbjerg. Den er hjemmehørende i Byen Tolsager i Asnæs Sogn ved Lammefjorden.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: middelstort, ca. 58 mm bredt, 63 mm højt, afstumpet kegleformet, Bugen hen mod Stilken, indsvejfet mod Bægerenden, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. -- Bæger: åbent, Bladene grønne og adskilte ved Grunden, brede, glatte; Hulen middeldyb, middelvid, Hoved- og Biribber lige store indenfor Randen, skarpt fremtrædende ned over Frugten; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, meget kraftig eller tyk, glat; Hulen næsten dyb eller middeldyb, middelvid, fuld af langt udflydende Strålerust. - Hud: strågul. Solsiden med skinnende lakrød Solside, hvori Striber; Punkter fine med smal Hov, ses ikke meget; brun Rust træffes på alle Frugter. Svag Lugt. — Kærnehus: højt løghjerteformet, Aksen middelvid, Rum åbne, rummelige, udrandede opad, but tilspidsede nedad, Vægge glatte, indtil 4 forholdsvis store, trinde Kærner i hvert. — Bægerrør; en stor grydeagtig Kegle, Tråde højtstillede, Griffel lang, halvkløvet, glat. —Kød: hvidt, middelsaftigt, med sød reinetagtig, god Smag. —Modningstid : September, Oktober. —Værd: god tidligmoden Reinet.

Fig. 470. Tolsager Reinet.

Udlejre Reinet.

Hjem: Modertræet til dette smukke Æble er meget stort og meget gammelt, vist over 100 År og næppe podet. Det står i Gårdejer Christen Pedersens Have på Udlejre Mark, Ølstykke Sogn, og da de fleste af de jævnaldrende Træer i Haven er uforædlede Frøtræer, er der mest Sandsynlighed for, at dette hører til samme Slags.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: over middelstor, i almindelig Udvilkling fra det gamle Træ 64—68 mm bred, 56—66 mm høj, vil rimeligvis blive større på yngere Træer. — Form: afstumpet ægformet eller også mere fladrund, den første vist normal, Bugen under Midten, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: åbent. Bladene brede, løber hurtigt ud i en lang fin Spids, som straks bøjes tilbage, holder sig længe grønne, er fint gråmelede og lidt adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, middelvid. Ribber små, dog ret markerede, spores kun svagt ned over Frugten, Tværsnit svagt kantet. — Stilk: kort, ofte meget kort, træet, ret kraftig, glat; Hulen middelvid til vid, flad, ofte med en lille Svulst, mere eller mindre lysebrun Strålerust. —Hud: varmt mørkegul, ses sjældent ren, ikke heller på Skyggesiden, største Delen af Frugten er flammet, stribet og stænket, på Solsiden oftest dækket af et smukt mørkt karminrødt eller skarlagenrødt; Punkter talrige, gråbrune med bred Hov, som giver det røde et forelleagtigt Udseende. Svag eller ingen Lugt. Svagt fedtet eller tør. — Kærnehus: rundt løgformet, Aksen vidtåben, Rum udrandet tilspidsede opad, tilspidsede nedad, Vægge sprængte, talrige små trinde, lysebrune Kærner, som hurtigt bliver grå i Luften. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel i- kløvet, tæt hvidhåret på den sammenvoksede Del. — Kød : lidt gult, saftigt, af kraftig frisk, lidt syrlig, godt krydret Reinetsmag. - Modningstid: November-Januar eller længere. - Værd: god Bordfrugt,. meget smuk og let sælgelig Handelsfrugt.

Fig. 203. Udlejre Reinet.

Matthiesen 1924: III: 163

Vallø Reinet.

Frugt fra Modertræet. Littr.: Gartner-Tidende 1917, S. 25 og S. 255.

Hjem: Vallø Slotshave ved Køge.

Historie: Tiltrukket af tidligere Stiftsgartner Gentz. Jeg har i sidst citerede Sted af Gartner-Tidende fremsat den Formodning, at Sorten er Barn af det tyske Æble Weidners Guldreinet, og tror at have Ret deri.

Beskrivelse af Frugten —Størrelse og Form: middelstort eller lidt større, fladrundt, Bugen lidt under Midten, er bredt afstumpet ved Bægeret, smukt rundet mod Stilken, den ene Halvdel oftest lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Bladene brede ved Grunden, slår de fine Spidser tilbage, når de findes, de er dog ofte stødt af ligesom hos den formentlige Moder, er svagt hårede, adskilte ved Grunden; Hulen flad eller middeldyb, vid, Ribber indenfor Randen fine Rynker, ned over Frugten flade og lidet kendelige; Tværsnit svagt kantet. — Stilk: middellang, kraftig, svagt bøjet, lidt håret; Hulen middeldyb, vid med lysebrun Strålerust. —Hud: mørkegul, Solsiden med mørk karmoisinrød Dækfarve, kun med Spor af Striber i Udkanten; Punkter meget fine med bred, klar Hov, ret talrige, dog lidet kendelige. Svag Lugt. Tør. — Kærnehus: lille, højt løgformet, Aksen kort, knap middelvid, Rum oftest omtrent lukkede eller lidt spatelformigt åbnede, spidst afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt årede, én mørkebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: en flad tragtagtig Kegle, Tråde omtrent midtstillede, Griffel dybtkløvet, glat. —Kød: hvidt med gul Tone, saftigt, lidt marvet, af sød, ret godt krydret Reinetsmag. —Modningstid: Januar-Forår. — Værd: god Bordfrugt, fortrinlig Kompot og Salgsfrugt.

Fig. 471. Vallø Reinet.

Vonge Reinet.

Hjem og Historie: Dette fortræffelige Æble har jeg modtaget fra Planteskoleejer H. P. Jensen i Vonge pr. Tørring i Jylland. Han meddeler, at Podekvistene i sin Tid af en forrige Ejer er hentet fra et gammelt Træ »langt vesterpå«, men han aner ikke hvor. Hans Træer vokser på meget let Jord og under ugunstige Forhold, men de er udmærket sunde og fri for al Slags Sygdom. - Frugten hører blandt de fineste og bedste, jeg har haft mellem Hænder i de senere År; havde jeg kun Plads til ét Træ, vilde jeg fristes til at vælge dette.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: middelstor, 61 mm bred, 52 mm høj, afplattet rund, Bug lidt under Midten, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: lukket eller halvåbent, Blade grønne, dunede, bøjer indad, står lige op; Hulen middeldyb, middelvid. Ribber små, flade, spores dog ned over Frugten, Biribber flade Perler, Tværsnit næppe fuldt rundt. — Stilk: 2—3 Cmtr. lang, kraftig, olivenbrun, glat, lidt krum; Hulen middeldyb, vid, fuld af lys gråbrun Strålerust. — Hud: lysegul med grønligt Skær, Solsiden og ofte mere er stænket og stribet af et smukt rødt; Punkter små, talrige, grå med bred Hov, ses ikke meget. Svag Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen snæver, kort, Rum små, stærkt afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge glatte, Kærner lange, kaffebrune, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en skarp Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel halvkløvet, svagt håret. — Kød: hvidt, meget saftigt, skørt, af fortræffelig, godt krydret, fin, kraftig Vinsmag. — Modningstid: November—December. — Værd: meget smuk og meget fin Bordfrugt.

Fig. 204. Vonge Reinet.

Om Træet se ovenfor. — Årsskud: tynde, lidt knæede, -mørk olivenbrune med fine Barkporer. — Bladknopper: store, tilliggende, stærkt dunede. — Blade: rundt ovale med lang påsat Spids, rundt savtakkede, Stilke lange, tynde, røde på Undersiden. — Frugtknopper: små, spidst ægformede, lidt løse, mørkebrune, dunede.

Matthiesen 1913. II: 78

Ærø Guldreinet.

Hjem: Sorten er Barn af Cox' orange og kommen frem af Kærne i Handelsgartner Boserups Have i Ærøskøbing, Træet er nu ca. 15—16 År gammelt.

Fig. 198. Ærø Guldreinet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, som Guldreinet næsten stor, i bedste Udvikling 72—78 mm bred, 61—63 mm høj, enkeltvis lidt større, oftest dog lidt mindre. — Form: omtrent som Moderfrugtens, fladrund eller afstumpet kegleformet, Bugen under Midten med lidt flad Runding mod Stilken, lidt stærkere aftagende mod den ligeledes bredt afstumpede Bægerende, den ene Halvdel ofte lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Blade grønne, brede, vidt adskilte ved Grunden, løber hurtigt ud i en lang fin Spids, som bøjer tilbage, men oftest er brækket af, så det ser ud, som om Bægeret var lukket, er fint dunede, formår slet ikke at dække Røret; Hulen vid, flad eller middeldyb, Ribber indenfor Randen fine, flade, næsten perleformede, spores kun svagt ned over Frugten, Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: kort, kraftig, grøn med lidt gråbrunt, glat; Hulen vid, næppe middeldyb med grå, udflydende Strålerust, enkelte brede Stråler når ofte helt op til Bugen. — Hud: citrongul eller mere lysegul, Solsiden flammet med et tyndt rødt eller også kun varmere gul; Punkter talrige, store, grå med klar Hov, som på Solsiden ofte er mørkerød og bred. Svag eller ingen Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: lille, i Omkreds næsten eliptisk eller højt løgformet. Aksen snæver, Rum små, omtrent éns tilspidsede eller rundt tilspidsede mod begge Ender, Vægge glatte, udfyldte af to store, bredt ægformede, lysebrune Kærner. — Bægerrør: en flad tragtagtig Kegle, Tråde korte, lidt under midtstillede, Griffel kort, kløvet til Grunden, glat eller svagt håret. — Kød: svagt gult, noget fast, tilstrækkelig saftigt, af lidt syrlig, fin og god Reinetsmag med lidt Citronaroma. — Modningstid: November til hen på Vinteren. — Værd: smuk og god Bordfrugt, let sælgelig og fortrinlig Kompotfrugt.

Modertræet har en noget åben Vækst, er sundt og meget frugtbart.

 Matthiesen 1913. II: 293

Aabyhøj Guldreinet.

Hjem: Er kommen frem af Kærne i Gartner Mikkelsens Have i Aabyhøj ved Århus. Træet er godt 30år gammelt.

Fig. 334. Aabyhøj Guldreinet.

Beskrivelse af Frugten; — Størrelse: middelstor, i almindelig Udvikling ca. 64 mm bred, 52 mm høj. — Form: afplattet eller afstumpet rund, Bugen sidder på eller lidt under Midten, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: åbent eller halvåbent, Bladene grønne, svagt dunede, bøjer lidt indad, slår Spidserne tilbage; Hulen en flad Skål med lidt ejendommeligt fremstående Parti umiddelbart næst Bladene, Ribber fine, rynkeagtige, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, tyk, lidt kødfuld; Hulen over middeldyb, vid, kun med Spor af Rust i Bunden. — Hud: varmt gul, Solsiden med skinnende purpurrød Dækfarve, som dog lader Grundfarven skinne igennem, enkelte mørkere smalle Striber; Punkter mørkebrune med smal Hov, ret talrige; Vorter og vorteagtige Rustpletter træffes. Kraftig Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: temmelig stort, rundt løgformet. Aksen meget snæver eller lukket, Rum store, rundt tilspidsede mod begge Ender, Vægge glatte, 2—5 lange, smalle, trinde, mørkebrune Kærner i hvert (er lovlig smalle på Fig.).-- Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, tæt hvidfiltet på den sammenvoksede Del. — Kød: gult, middelsaftigt sødt vinagtigt med god Reinetaroma. Minder om Vinter Guld Parmain i Smagen og er måske Barn af denne Sort. Modningstid: November—Nytår. — Værd: god og smuk Bordfrugt.

Aarhus Reinet.

Hjem: Sorten var udstillet som »Frøæble« i Polyhymnia i Aarhus 1911 af Gæstgiver Niels Sørensen dersteds. Da den var uden Navn, har jeg kaldt den Aarhus Reinet.

Fig. 192. Aarhus Reinet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille til middelstor, 67 mm bred, 51—52 mm høj. — Form: osteformet, ligner en Court pendu (Kortstilk), Bug omtrent på Midten, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Blade grønne, tæt dunede, bøjer indad, står omtrent lige op; Hulen middeldyb til dyb, middelvid til vid, omtrent glat, Ribber forsvindende små. — Stilk: træet, brun, fint dunet; Hulen dyb, vid med læderbrun Strålerust. — Hud: lysegul, Solsiden og ofte mere er overstænket og tæt stribet af et klart rødt; Punkter talrige, brune med smal Hov. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: løghjerteformet, Aksen middelvid, Rum tilspidsede opad, but afrundede eller but tilspidsede nedad, Vægge glatte, 2 mørkebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel næppe halvkløvet, fint håret i Delingsstedet. — Kød: hvidt, middelsaftigt, af kraftig krydret, sød vinagtig Reinetsmag. — Modningstid: November—December.—Værd: fin og god Bordfrugt.