Ribston.

Synonymer. Ribston Pippin.

Historie. Om denne gamle Sorts Fremkomst er der flere Angivel-j ser, navnlig hvad angår Tiden. H. V. Taylor i »The Apples of England« anfører, idet han citerer Hogg & Bulls »Herefordshire Pomona« fra 1880, at Modertræet voksede i Parken ved Ribston Hall, Knaresborough i Yorkshire i England, og i Henhold til Traditionen var det fremkommet af en Kærne, der kom fra Normandiet i 1709. Modertræet væltede under en Storm i 1810, men levede til 1840. Sorten blev udbudt til Salg i 1775. Hvornår det er kommet her til Landet vides ikke bestemt, men da det findes i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840, kan man måske gå ud fra, at det er dette Selskab, der har indført Sorten fra England. Her som andet Steds tiltrak den sig hurtigt Opmærksomhed; den er således med mellem de 22 Æblesorter, som Bentzien i 1849 tilråder at plante. Senere har den ofte været anbefalet til Plantning her i Landet; dog har Sorten ikke altid været medtaget i de snævrere Sortimenter. I 1925 nåede den ikke at komme mellem de til Dyrkning anbefalede Sorter. Beskrivelse af Ribston findes i »Den danske Frugthave« og hos Bredsted. I 1875 var der i København udstillet 34 Prøver af den, deraf 7 fra Sverige og 3 fra Norge. I 1920 var den Nr. 38 i Planteskolerne med 2169 Træer under Tiltrækning, de tilsvarende Tal for 1937 var 42 og 1200.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med; den giver kraftige Tæer af god Form, når de bindes op første år.

Grundstamme. Kan trives både på kraftige og svage Grundstammer.

Beskrivelse af Træet. Ribston danner en lav, bred og åben Krone. årsskuddene er fåtallige, kraftige og ligesom Bladene og Bladstilkene meget stærkt gråfiltede. Barken er mørkebrun og forsynet med små, runde, grågule Porer. Bladene er langt ægformede og ender i en kort og kraftig Spids; de er meget mørkegrønne og glinsende på Oversiden og grågrønne på Undersiden. Som Følge af, at Bladene er dybt rendeformede, ses der meget af den karakteristiske Underside — et godt Kendemærke for Sorten. Bladene, der er tilbagebøjede, har dybt savtakket Rand. Bladstilken er middellang og tyk; såvel den som Hovedribberne antager efterhånden en rød Farve. Akselbladene er meget store. Frugtknopperne sidder på korte Sporer, de er store, butte og stærkt filtede. Bladene på Dværgskuddene er elliptiske og ikke stærkt hårede på Undersiden. Blomstringen indtræffer midt i Sæsonen og varer temmelig længe. Blomsterne er store, rosafarvede. Sorten er triploid, hvorfor den danner dårligt Blomsterstøv. Den skal befrugtes af diploide Sorter. Det er bemærkelsesværdigt, at denne Sort har kunnet give så fremragende Afkom som Sorterne Cox's Orange og Cox's Pomona, der endda fremkom ved samme Udsæd. -

Dyrkningsforhold. Ribston bliver et middelstort Træ, som på kraftig Grundstamme kræver en Slutafstand af ca. 8—10 m. Sorten hører ikke til de mest hårdføre, hvorfor den kun kan dyrkes under gode Forhold, hvor der er Læ, da Træerne let trykkes skæve af Vinden. Jordbunden bøs være varm, næringsrig og fugtig. Så længe Træet er i kraftig Vækst og ikke meget frugtbærende, bør der gødes sparsomt. Sorten kan tåle Sporebeskæring og derfor godt tiltrækkes i kunstige Former; men den kan også klare sig helt uden Beskæring, når Formningsperioden er forbi, i hvilken Træet beskæres for at blive passende stivt og åbent i Kronen. Syge Træer af Sorten kan ompodes. Frugtbarheden er trods rig Blomstring kun jævnt god, men temmelig regelmæssig; i Træernes unge år kan der ikke ventes nogen stor Høst. Frugtudtynding vil sjældnere være påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Ribston angribes meget af Kræft, som helt kan ødelægge unge Træer af Sorten. Kommer hertil Skurv og dårlig Afmodning af Skuddene, bliver der i vanskelige år måske Toptørhed. Grå Frugtskimmel hjemsøger den også. Store Frugter får let Priksyge. Viklere og Spindemider nævnes også. Som Dattersorten, Cox's Orange, er Ribston noget ømfindtlig over for Kemikalier; Frugten kan således få Sprøjteskade ved Brug af Bordeauxvædske.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor; i god Udvikling 6 cm høj og 7 cm bred.

Formen. Fladrund til rundagtig kegleformet. Bugen sidder tæt under Midten, hvorfra Frugten afrundes jævnt mod Stilken. Stilkenden bred. Frugten lidt skæv, noget uregelmæssig og femkantet.

Farven. På Træet græsgrøn til grågrøn med lidt brunrødt på Solsiden. Under Lagringen bliver Grundfarven efterhånden guldgul og Solsiden orangefarvet eller lakrød og rosa med Dækfarven i Marmorering og uregelmæssige Striber. Huden er meget tilbøjelig til at blive forkortet, ofte er Størstedelen af Frugten mere eller mindre overtrukket af Rust i sammenhængende Partier, Bånd og uregelmæssige Tegninger. Huden er tyk og sej g; den er tør og tilbøjelig til at rynke. Hudpunkterne ses ikke meget. Frugterne kan være meget smukke; men som Regel er de temmelig matte og uanselige af Farve, især når de er avlet på kold Jord og i ugunstige år.

Bægeret er middelstort og lukket. Bægerbladene er brede og spidse. Bægerhulen er bred og flad, uregelmæssig og med Ribber, der fortsætter ned over Frugten som affladede Kanter. Støvtrådene sidder omtrent midt i det kegleformede Bægerrør. Griflerne kun lidt sammenvoksede, hårede.

Stilken er kort og ret tynd, sidder i en dyb og bred Grube, hvis kraftige Rustdannelser fortsættes i Stråler ud over Stilkpartiet.

Kødet er gult med grønligt Skær, fast og tæt; det er ikke meget saftigt, men sødt og med en stærk og behagelig Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er løgformet og markeret med Dobbeltlinier. Kamrene er meget små og snævre, indeholdende lysebrune, lange og spidse Kærner, der som Regel er fåtallige og dårligt udviklede.

Modningtid. Plukningen sker i Oktober Måned, bedst så sent som muligt, da Frugten ellers ikke når at fuldende sin Udvikling. Dens Sæson falder hovedsagelig i Månederne Dec.—Febr., men kan udstrækkes over Marts Måned. Opbevaring i ikke for tør Frugtkælder er let; svøbes Frugterne og pakkes i Kasser, holder de sig særlig godt og er ikke udsatte for at rynke. Endvidere er Ribston meget let at opbevare i Kølerum.

Anvendelse Er et Spiseæble, i god Udvikling endda et meget fint Spiseæble til Vinterbrug. Det kan konkurrere med Cox's Orange og andre fine Reinetter. Nogle finder det måske lidt tørt og for fast i Kødet samt for krydret i Smagen. Som Madæble er det fortrinligt.

Handelsværdi. De ofte noget gråligt og dystert udseende Frugter tiltrækker sig ikke Opmærksomheden, men trods det kunde Sorten i en første Klasses Vare sikkert let indarbejdes på Markedet. Foreløbig kommer der kun små Partier frem. En Medarbejder anfører, at Svindprocenten er for høj. Sortering og Pakning er let, selv om Frugten i Størrelse kan falde noget forskelligt ud.

Dyrkningsværdi.

Ribston kan ikke betegnes som nogen udpræget Erhvervssort. Til Masseplantning er den for usikker; til Plantning i mindre Antal, hvor man sætter Pris på nogen Alsidighed, er den velegnet i Landets virkelig gode Frugtegne og på en Jordbund, der passer for denne noget fordringsfulde Sort. Æblet er et meget værdifuldt Vinteræble og har en naturlig Plads at fylde i Sortimentet. Ribston hører dog især hjemme i større Privathaver, hvor et Par Træer af den vil kunne levere fornøden Spisefrugt, så man ikke til denne Anvendelse behøver at ty til Belle de Boskoop og tilsvarende grovere Sorter. I mindre Haver kan Træerne espalieres. I udsatte Egne og på kold Jord bør Ribston ikke plantes.

Ribston. 70-årigt Træ i Gl. Hestehauge ved Svendborg, 7 m højt og 7 m bredt.