Rosenholm.

Synonymer. Rosenholms Æble.

Historie. C. Matthiesen beskriver Sorten under det som Synonym anførte Navn i »Dansk Frugt« 1913 og meddeler, at »Træet formenes at være kommen frem i Rosenholms Have ved Hornslet Station i Jylland. Det er ca. 40 år gammelt eller lidt ældre og står meget indeklemt mellem store Allétræer, det er årlig meget frugtbart«. Gartner N. P. Jensen, Rosenholm, meddeler i 1939, at ovennævnte Træ endnu lever, men er ved at være for gammelt. Dette Træ er imidlertid podet og er således ikke Modertræet. Handelsgartner N. J. Bang, Skødstrup, der i sin Tid var Gartner på Rosenholm, har interesseret sig en Del for Sorten. Han bemærker i et Brev, at Fynboerne har et andet og stærkere farvet Æble af samme Navn. I Jylland var det Planteskoleejer H. Andersen, Mejlby, der tog Sorten i Formering, og det var formentlig på hans Foranledning, at den kom med på Sortslisten i 1914. Sortens Udbredelse på Fyn og i nyeste Tid måske i det hele taget kan vist føres tilbage til Bogense Planteskole, hvis Ejer, Chr. Pedersen, har interesseret sig for den. Planteskoleejeren oplyser, at han omkring 1910 fik Podekviste af Sorten fra et Træ i Guldbjerg Stations Have. Ved senere Efterforskning har han kunnet spore Sorten tilbage til afdøde Skovfoged Nielsen, Hugget, som for mange år siden forsynede Omegnen med Frugttræer; han kaldte Sorten for Broholms Rosenæble. Der er efter alt dette meget, der taler for, at Sorten er af fynsk Oprindelse. Rosenholm er nu en Del plantet, mest på Fyn og i Jylland.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, den giver kraftige og smukke Træer af opret Vækst og med tykke Stammer.

Grundstamme. Sorten trives godt både på Vildstamme og Dværgunderlag. På svag Grundstamme kan det risikeres, at Træet knækker i Podestedet, da det let får Overvægt med sin tunge Krone.

Beskrivelse af Træet. Rosenholm vokser i Ungdommen opret, men bliver et stort og bredkronet Træ. årsskuddene er lange og kraftige. Barken er rødbrun og forsynet med mange små Barkporer af forskellig Form. Bladene er store, tykke og noget buklede, de er temmelig opadrettede, af Form ovale eller omvendt ægformede og med kort påsat Spids. Oversiden ru, lysegrøn, Undersiden med en tæt hvidgrå Filt. Bladranden er tilbagebøjet og grovt rundtakket. Bladstilken er lang og kraftig og er om Efteråret tilligemed Bladribberne rødfarvet. Akselbladene middelstore. Frugtknopperne er tykke og afrundede samt stærkt filtede. Blomstrer midt i Sæsonen eller lidt senere. Blomsterknopperne langstilkede, smukt røde. Blomsterne små, rosa. Kromosomtallet er 34. Sorten danner godt Blomsterstøv, og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed. -

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Rosenholm findes sparsomt, hvorfor der intet nærmere kan oplyses om den Alder og Størrelse, Træerne kan opnå. Medarbejderne er enige om, at Træerne efterhånden bliver store og brede, hvorfor en Afstand af 12 x 12 m for Vildstamme- og 8 x 8 m for Dværgtræer anbefales. Hårdførheden er stor, og Sorten trives i alle Landets Egne. I 1938 viste det sig, at Blomsterne kun tog ringe Skade af Nattefrost. Selve Træet kræver ikke meget Læ, men de store Frugter blæser let ned på udsat Voksested, hvorfor der her må være Læ eller Frugten plukkes tidligt. Det sidste finder normalt Sted, så den er bjerget, inden Efterårsstormene sætter ind. Er ikke fordringsfuld med Hensyn til Jordbunden, flere Angivelser går ud på, at den trives godt på våd Jord, ligesom det anføres, at den bedre end mange andre Sorter trives på uheldig Æblejord. På let Jord bliver Frugten særlig smuk. Det i Ungdommen meget kraftigt voksende Træ bør til at begynde med gødes med Forsigtighed. Senere stærkere Gødskning, da Frugten måske ellers bliver for lille, og kun stor Frugt har nogen Salgsværdi. Beskæringen volder ingen Vanskelighed; for unge Træer Retledning af Væksten og for ældre Træer måske noget stærkere Beskæring, også for at undgå Udtynding af Frugten. Ønsker man hurtigst muligt at få Frugter af Sorten, kan det opnås ved at pode den ind i andre Sorter; Ompodning af Sorten kommer dog nok oftere på Tale. — »Her vil Halvdelen af Træerne af R. blive ompodet med noget bedre«. Frugtbarheden er ikke særlig tidligt indtrædende, kommer først efter 5—6 års Forløb, men er da god og for lidt ældre Træer stor. Alle de ansatte Frugter udvikles sædvanligvis godt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten har hidtil vist sig at være sund og letdyrkelig. Lidt Skurv er iagttaget på Frugten. Spindemider kan være generende. Den tåler godt de sædvanligt anvendte Kemikalier og er i så Henseende let at arbejde med.

Frugten.

Størrelsen. Stor, kan på unge Træer være meget stor. 6—8 cm høj og 7,5—8,5 cm bred.

Formen. Bred Kegleform til fladrund. Bugen sidder under Midten, Stilkenden bred, Bægerenden ligeledes bred for de fladrunde Frugters Vedkommende, men mere tilspidset for de højtbyggede Frugter. Frugten ujævn og lidt kantet. Er et pænt og anseligt Æble.

7-årigt Vildstammetræ, 4 x 4 m.

Farven. Grundfarven bliver hen mod Afplukningstiden gullig; senere bliver den varmt gul eller grålig gul. Solsiden kan være næsten helt dækket af en smuk rød Farve, der, medens Frugterne hænger på Træerne, har en brunlig Tone, men senere bliver lysere og skinnende. På mindre stærkt belyste Frugter er Dækfarven til Stede som Striber og uregelmæssige Partier, mellem hvilke Grundfarven træder stærkt frem. Huden er glinsende, fedtet, tyk og sejg. Hudpunkterne ses i Dækfarven som små gule Prikker. Farven er meget varierende efter år og Voksested m. m., hvilket let forklarer den før nævnte Formodning om flere Former af Sorten.

Bægeret er lille og halvåbent, det sidder i en mere eller mindre flad Nedsænkning omgivet af grove Ribber. Såvel Hoved- som Biribberne kan forfølges ned over Frugten. Støvtrådene er midtstillede, Griflerne dybt adskilte og stærkt hårede.

Stilken er kort og tyk, især forneden, den er dunet og ofte rødfarvet. Den sidder i en ret dyb og flad Grube, der ofte er forsynet med en Kødsvulst, som trykker Stilken skæv. Dækfarvens Striber udgår fra Stilkgruben.

Kødet er gullighvidt, fast, saftigt og af en behagelig syrlig og kun lidt aromatisk Smag; det er noget grovt. Lugten svag. Ved Henliggen bliver Æblet hurtigt affarvet, overmoden og kedeligt løst og tørt i Kødet.

Kærnehuset er løgformet. I de ret små Kamre findes mange lysebrune, store og spidse Kærner, som ikke altid er veludviklede.

Modningstid. Rosenholm har Sæson i September—November, men Frugten plukkes dog ofte allerede sidst i August og sælges hurtigst muligt. Der bliver derfor sjældnere praktiseret nogen egentlig Opbevaring; man anser denne for urentabel.

Anvendelse. Rosenholm ser ud som et Spiseæble, men er det ikke; Kunderne har opdaget, at det smager for dårligt og for hurtigt taber sig, hvorfor Efterspørgslen er aftagende. Som Madæble har Rosenholm vist sig som godt til alle Formål, Æblet er let at gøre i Stand, men der bliver ret stort Svind p. G. a. de mange Kanter.

Handelsværdien. Rosenholm har været et godt Salgsæble, det »solgte sig selv på Grund af det smukke Udseende«, men nu går det mindre let, hvorfor Nyplantning er indstillet. Er let at pakke og sortere.

Dyrkningsværdi.

Rosenholm blev ret pludselig en kendt og omdebatteret Sort, da det viste sig, at dens farvestrålende Frugter var lette at sælge til en god Pris. Den blev derefter plantet en Del i Erhvervsplantninger, men snart begyndte dens Stjerne at dale, og den har lidt samme Skæbne som så mange andre Frugtsorter. Noget sådant vil næppe kunne undgås. En Sorts virkelige Dyrkningsværdi må afprøves i Praksis, og man må på Forhånd forvente, at nogle Sorter skuffer. Lykkes det at få de gode Sorter draget frem, gør denne praktiske Forsøgsvirksomhed sin tilsigtede Nytte. En sådan Afprøvning må Frugtavlerne indstille sig på, og det har de Råd til, når Foranstaltningen holdes indenfor begrænsede Rammer. — Hvad nu Rosenholm angår, kan det siges, at det er et dårligt Spiseæble, men et brugbart Madæble, som jo dog kommer på en Tid, hvor der er Madæbler nok. Der må derfor rådes til sparsom Plantning i Fremtiden og eventuelt Ompodning af utilfredsstillende Træer.

Rosenholm. 10-årigt Vildstammetræ i Guldborghave, 4 x 3,5 m.