Matthiesen 1913: II 103

Signe Tillisch.

Littr. o. Syn.: Mathiesens Katalog, Korsør 1885: Signe Tillisch. — Deutsche-Obstbauzeitung 1906, S. 161 og 210. - »Haven« 1906, S. 13.

Hjem og Historie: Dette værdifulde Æble blev sået af Kærne 1866 af nu afdøde Kammerherre, Herredsfoged Tillisch i Bjerre ved Horsens og opkaldt efter dennes Datter, Klosterfrøken Signe Tillisch. Modertræet blev som lille Plante bragt til Rosenvold ved Vejle og her i nogle år dyrket i Potte, men senere plantet ud i Frugthaven. 1884 erhvervede Mathiesens Planteskole i Korsør sig Retten til at formere og. udbrede Sorten under det her benyttede Navn. — Sorten har hurtig formået at vække Opmærksomhed og er allerede ikke så lidt udbredt i danske Haver, ligesom den også har formået at vække Interesse i Udlandet. Særlig i Tyskland er den meget yndet og anbefales meget stærkt til Plantning i det store ved Siden af Lord Grosvenor og andre storfrugtede Sorter. Den er vel også nok en af de nyere danske Sorter, som i første Række bør komme i Betragtning til almindelig Plantning, navnlig som Salgsfrugt, dog forener Æblet i sig så mange gode Egenskaber, at det også er meget anbefaleligt for sådanne Haver, hvor Salgshensynet ikke er det første, thi Frugten er ikke alene stor, men også velsmagende og smuk.

Fig. 215. Signe Tillisch.

Beskrivelse af Frugten — Størrelse: stor, i almindelig god Udvikling er Frugten 88 mm bred, 77 mm høj, undertiden bredere og da næppe så høj. — Form: varierer, er snart højere og mere tilsneddet mod Bægeret, snart mere fladrund, den sidste Form turde være den mest normale. — Bæger: åbent, Bladene grønne, fint uldede, støder ikke sammen ved Grunden, krøller Spidserne tilbage; Hulen meget dyb, snæver eller næppe middelvid, Ribber som Regel bløde, ofte også stærkere fremtrædende og mere kalvilagtige, Tværsnit næsten femkantet. — Stilk: ca. 2 Cmtr. lang, undertiden meget kortere og tyk, træet, altid kraftig, grøn med brunt, dunet; Hulen dyb, vid med lidt grå Rust, der dog sjældent formår at dække den grønne Grundfarve, som ellers indtager Rustens Plads. — Hud: meget tynd, lysegul eller grønlig hvidgul med varmere Solside, der også kan havs et brunligt Skær eller en rød Dækfarve; Punkter talrige, store med klar eller grønlig Hov, som på Solsiden kan være brunlig rød. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: forholdsvis lille, løghjerteformet. Aksen snæver, Rum lukkede, små, svagt afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Kærner store, brede. flade, oftest golde. — Bægerrør: en Kegle med lidt under midtstillede Tråde og lang, dybtkløvet Griffel, stærkt filtet i og under Delingsstedet lige til Grunden.— Kød: hvidt med grønne Årer og Biårer, fint. meget saftfuldt, kalvilagtigt eller sødt vinagtigt med let, mild bæragtig Aroma. — Modningstid: Oktober—November, ofte også December. — Værd: meget god Bordfrugt og let sælgelig Handelsfrugt.

Træet vokser kraftigt og danner, såvidt man kan skønne efter de endnu kun for Hånden værende unge Træer, en rund, lidt bred Krone. Det synes ikke at stille særlige Fordringer til Jordbunden, og Frugtbarheden indtræder tidlig og er altid rig. — Årsskud: lange, kraftige, glatte, rødlig violetbrune med ubetydelig Sølvhud og talrige fine aflange, tætsiddende Barkporer. — Bladknopper: store, afrundede, tykke med rødligbrune, fint dunede Knopskæl, som ikke slutter i Spidsen og ikke er helt tilliggende. — Blade: store, ovale med kort udløbende Spids, skarpt savtakkede; Bladstilke temmelig lange, tynde, rødlige. — Frugtknopper: afrundet kegleformede med rødlige, fint dunede, tæt sluttende Knopskæl; Bladene omkring disse er mere langt ovale med længere Spids.

Sorten egner sig udmærket for Halvstamme, tager villigt fat på Dværgrod, hvorpå Træet danner smukke Busktræer, som hurtigt giver godt udviklede Frugter.

Desværre synes Sorten at være stærkt modtagelig for .Fusikladium.