Matthiesen 1913. II: 172

Tyra Matthiesen.

Littr. o. Syn.: Tyra Matthiesen, Haveselskabets Årsberetning 1890, S. 21.

Hjem og Historie: Modertræet fandt jeg i en Husmandshave i Gundsømagle, nord for Roskilde 1880, det var den Gang omtrent 50 År gammelt, måske lidt ældre. Hvorledes Træet var kommen der, var der ingen, der vidste, men uforædlet var det, da et Rodskud gav samme Frugt. Det stod på en lille Forhøjning, som var en Levning af et gammelt Gærde, der tidligere havde dannet Havens Grænse. — Det Navn, Æblet nu bærer, gav Wøldike det efter mit ældste Barn, dog uden mit Vidende og ikke med min Billigelse, men da Wøldike allerede havde meddelt Kviste deraf til andre, bad han mig om ikke at forandre det. Afdøde Kultusminister Fischer, til hvem jeg havde sendt Frugter, satte Sorten højt og foranledigede, at den blev forelagt Haveselskabets Bedømmelsesudvalg, der tildelte det Certifikat 1890. Skønt en Beskrivelse af Sorten mig bekendt aldrig er bleven offentliggjort andre Steder end i ovenfor citerede Årsberetning, har Sorten dog vundet Udbredelse og træffes således nu bl. a. i franske Kataloger. Modertræet faldt i en ;Storm 1898. — Som en lille Morsomhed skal endnu bemærkes, at den Beskrivelse, som jeg efter ovennævnte Udvalgs Opfordring indsendte til anførte Årsberetning, fra anden Hånd uden mit Vidende blev ledsaget af indledende Bemærkninger om Form, Farve og Godhed og sammenlignet med Kesvick Codlin. Den, der har smagt Frugten, vil dog vide, at Sammenligningen med nævnte Køkkenæble ligger langt borte fra Sandheden.

TuborgM4.jpg Fig. 260. Tyra Matthiesen.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: i god Udvikling 85 mm bred, 69 mm høj, ofte dog lidt mindre. — Form: afstumpet rund Kegleform, Bug under Midten med flad Runding mod Stilken og mere aftagende, ofte stærkt afrundet mod Bægeret, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Bladene grønne, dunede, temmelig brede, adskilte ved Grunden, Spidserne ikke tilbagebøjede; Hulen middelvid, middeldyb med små, dog ret skarpe Ribber, Tværsnit svagt kantet. — Stilk: middellang, kraftig, grøn med brunt, fint dunet; Hulen dyb, vid med gråbrun Strålerust. — Hud: hvidlig gul med svag grøn Tone, senere mere gul, tynd, glinsende, på Træet med fin hvid Dug, Solsiden med mat mørkerødt i Striber og Stænk, som på stærkt solbeskinnede Frugter kan løbe sammen, medens Dækfarven omtrent ganske mangler hos Skyggefrugter; Punkter talrige, fine med grønlig Hov. Svag Lugt. Fedtet. — Kærnehus: svagt betegnet, højt løghjerteformet, Rum tilspidsede eller svagt afrundede opad, but tilspidsede nedad, åbner sig ofte spatelformigt. Vægge sprængte, Kærner mørkebrune, fyldige, brede, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en dyb Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, fint håret på den sammenvoksede Del. — Kød: fint, hvidt, skørt, sødt vinagtigt, meget saftigt og med kraftig fin Aroma. — Modningstid: sidst i September til først i November. — Værd: meget fin og god Bordfrugt, let sælgelig.

Modertræet var middelstort og havde en noget hængende Vækst, det bar årligt, undertiden rigt. Mit unge Træ i Skolens Have, der var en Snes År gammelt, da jeg forlod det, havde en bred Krone med kraftigere Årsskud end Modertræet, om Dværgtræerne i min nuværende Have gælder det samme. — Årsskud: kraftige, knæede med middellange Led, violetbrune med megen Sølvhud, dunede mod Spidsen, talrige fine, runde Barkporer. — Bladknopper: store, tykke, afrundede, tilliggende, dunede. — Blade: ovale eller mere eliptiske med jævnt udløbende lang Spids, rundt savtakkede, fint uldede på Undersiden, Stilke næsten lange, rødlige, glatte. — Frugtknopper: store, ægformede, med tætsluttende, rødlige, fint dunede Knopskæl.